Luk

Jønsson og co. sejrede mod portugisere i EL

| International | 0 kommentarer

Med Jens Jønsson på banen i samtlige 90 minutter vandt Konayspor 2-1 over Vitoria de Guimaraes i Europa Leagues gruppe I. I gruppens andet opgør vandt Salzburg 1-0 over Marseille.

Jens Jønsson startede på midtbanen, da Konyaspor hjemme i Tyrkiet mødte Vitoria de Guimaraes fra Portugal. Begge klubber var på jagt efter sæsonens første sejr i Europa League, da tyrkerne tabte 1-0 til Marseille i premiererunden, mens Vitoria delte med Salzburg på eget græs.

Konayspor bragte sig både på 1-0 og 2-0 inden gæsterne bragte spænding tilbage i opgøret med et kvarter igen, da Paolo Hurtado halvflugtede reduceringen i mål. Det endte dog med de 2-1 til Konyaspor efter en lige affære.

I gruppens andet opgør var der hjemmesejr til RB Salzburg, da de besejrede franske Marseille med 1-0. Israelske Munas Dabbur blev opgørets enlige målscorer med lidt over et kvarter igen.

Dermed topper Salzburg gruppen med fire point, efterfulgt at Konyaspor og Marseille, som begge har hentet tre point.

I gruppe G var der sejre til både Viktoria Plzen og Steaua Bukarest, der slog henholdvis Hapeol Beer Sheva og Lugano.


Af Kenneth Hansen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 18. oktober