Luk

Johan Larsson scorede i begge ender i remis

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Elfsborg - Mjällby 2-2
Allsvenskan
8' 0-1 Johan Larsson
11' 1-1 Johan Larsson
66' 2-1 Jesper Karlsson
79' 2-2 Besard Sabovic

Johan Larsson scorede først i eget og siden i modstandernes net, da Elfsborg og Mjällby spillede 2-2 i Allsvenskan.

Efter afskeden med Brøndby vendte Johan Larsson tidligere på året hjem til Elfsborg, og for en måned siden scorede han sit første mål for klubben siden tilbagekomsten.

I torsdagens hjemmekamp mod Mjällby viste den 30-årige back så for alvor målfarlighed, men desværre var han i første omgang mest til fare for sit eget hold.

Efter otte minutter fik Larsson højreskøjten på en skæv Mjällby-pasning, så bolden sejlede forbi egen målmand til gæsternes store jubel.

Tre minutter senere var det Larssons egen tur til at fejre kampens udvikling. Han gik med frem til og sparkede knastørt udligningen i netmaskerne til 1-1.

Elfsborg kom foran på straffespark midtvejs i anden halvleg og satte umiddelbart herefter Jeppe Okkels ind.

Men tre point blev det ikke til, da Bojan Sabovic udlignede til 2-2 på et forsøg fra midterlinjen, som gik ind trods Elfsborgs keeper stod langt inde mod sit mål.

Derved blev det, og Elfsborg spillede uafgjort for tredje gang i træk. De er dog fortsat treer i Allsvenskan.
 


Af Casper Baunsgaard
Onsdag 25. november