LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

John Lammers: Vi burde ikke ligge treer

| Superligaen | 3 kommentarer
Highlights: Lucas Andersen-show i Esbjerg srgede for en sikker AaB-sejr
Highlights: Vendsyssel hentede point mod Esbjerg med sen straffesparksscoring
Highlights: OB slukkede lyset for Esbjerg i overtiden
John Lammers: Vi burde ikke ligge treer
Foto: Getty Images
Esbjerg-træner John Lammers er ærgerlig over pointtabet mod Vendsyssel, men overordnet set er han meget tilfreds med sæsonen. Realistisk set burde Esbjerg ikke ligge på tredjepladsen, siger han. 

Esbjerg var på vej mod sejren efter Lasha Parunashvilis scoring lige efter pausen, men Vendsyssel udlignede, og så måtte vestjyderne nøjes med 1-1 i oprykkerduellen på udebane.

Esbjerg ligger fortsat på tredjepladsen i Superligaen, men efter to point i tre kampe er konkurrenterne inviteret helt indenfor i kampen om bronzemedaljerne.

Esbjerg-træner John Lammers fokuserer ikke på den sløje periode, men påpeger i stedet, at Esbjerg har præsteret mere, end hvad man kan forvente af en oprykker.

- Hvis man er realistisk, så burde vi ikke ligge nummer tre. Så lige nu kan vi spille dårligt og tabe point, men vi har stadig klaret os bedre end forventet.

- Vores hold har selvfølgelig kvalitet. Men der er andre hold med mere kvalitet, så det er glædeligt, at vi stadig ligger nummer tre, siger Lammers.

Esbjerg har ført i de tre seneste kampe, men ikke kapitaliseret af det, når kampene er blevet fløjtet af.

Anfører Markus Halsti har en forklaring på, hvorfor det ikke er så enkelt at holde føringerne.

- Vi er ikke et notorisk tophold. Når vi har været foran i kampene, så har vi manglet løsningerne.

- Ser du på FC København eller FC Midtjylland, så moser de bare på og vinder kampene, når de kommer foran, men den samme rutine har vi ikke som oprykker, siger han.

Halsti mener, at to point i tre kampe ikke er en katastrofe i et svært kampprogram, hvor man ud over Vendsyssel-kampen har spillet hjemme mod FCM og ude mod OB.

- Det er ikke nogen katastrofe for en oprykker, for de seneste kampe har ikke været så lette. Vi havde selvfølgelig snakket om, at nu ville vi vinde igen.

- Men resultaterne skal ikke stresse os. Vi har lavet gode ting i alle kampene, og det skal vi tage med videre, siger Halsti.

Esbjerg er uanset de resterende resultater i Superligarunden sikker på at beholde tredjepladsen.

/Ritzau/


Se Premier League hele weekenden Stream live på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt
Fredag 14. december