
AGF led søndag endnu et nederlag til OB, men det var med Jon Dagur Thorsteinsson tilbage i truppen i modsætning til seneste opgør.
Den islandske offensivspiller var ellers blevet fravalgt, fordi han ikke vil forlænge sin kontrakt. Thorsteinsson missede syv kampe for AGF, men nu glæder han sig over at være tilbage.
Han forsøger ikke at skjule, at det ikke har været nogen sjov tid.
- Selvfølgelig har det været hårdt. Det har været op og ned, og det har været svært at finde motivation, men jeg har forsøgt at forblive så skarp som mulig.
- Jeg synes, jeg håndterede det ret godt. Nok bedre end jeg havde troet før. Der var intet, jeg kunne gøre. Jeg kunne bare komme til træning og forsøge at nyde det og gøre det så godt som muligt, siger Thorsteinsson efter 0-1-nederlaget til OB.
Utilfreds og uforstående
Artiklen fortsætter efter billedet

Jon Dagur Thorsteinsson var alt andet end glad, da han fik beskeden om AGF's beslutning, men han er trods alt tilfreds med, at klubben har erkendt det ved at tage ham til nåde.
- Når folk begår fejl, og de løfter deres hånd op og undskylder for fejlen, synes jeg, man skal rose det. Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds med, hvordan de håndterede det generelt. Jeg forventede det ikke, men det er overstået, og nu kigger vi bare fremad.
Han fik beskeden efter AGF's 1-2-nederlag til OB i forrige runde.
- Stig ringede til mig, og vi snakkede om det. Før det havde vi haft nogle samtaler om det. Jeg tror, det var omkring to uger siden. Jeg sagde til dem, at jeg stadig vil spille. Jeg har stadig kontrakt her, og hvis de vil have mig til at spille, spiller jeg. Så snakkede vi bare om det, og så er jeg her i dag.
AGF's forklaring var, at man vil spille med flere unge spillere.
- Selvfølgelig var jeg ikke enig i beslutningen, og jeg synes, at timingen var lidt mærkelig. Vi havde en masse spillere ude på det tidspunkt. Som jeg sagde til dem, forstod jeg aldrig, hvorfor jeg skulle være ude af truppen. Jeg forstod, at de måske ville spille med én i stedet for mig, så jeg ikke startede inde.
- Det ville jeg være den første tid at forstå, men jeg forstod aldrig deres pointe med at sende mig helt ud af truppen og sende det budskab til ikke kun mig, men alle spillerne. Det var det eneste, jeg fandt underligt, siger Thorsteinsson.
Ikke kun Stig
Sportschef Stig Inge Bjørnebye har offentligt fået ansvaret for beslutningen om at fravælge Jon Dagur Thorsteinsson, men han fortæller, at nordmanden ikke var alene om det.
- Jeg ved, det var dem alle. Det blev besluttet på et møde med dem alle. Jeg ved, at Stig har fået en masse kritik, som om det kun var ham, men det er ikke rigtigt. Jeg ved, det ikke kun var ham, siger Thorsteinsson uden at uddybe.
Han havde dog ikke regnet med at skulle komme tilbage i aktion iført AGF-trøjen.
- Jeg troede, det var fuldstændig færdigt, og jeg fik aldrig noget tegn på andet end det. Det var nok omkring en måned uden. Det eneste jeg sagde, da de tog beslutningen, var bare, at de skulle lade mig være i fred og lade mig træne.
- Jeg snakkede ikke med dem i en måned, så jeg troede, det var slut, siger Jon Dagur Thorsteinsson og understreger, at der ikke er nogen hard feelings nu.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga





































