Jon Dahl Tomasson er assistent for landstræner Åge Hareide, men den 42-årige ekslandsholdsspiller har ambitioner om at blive cheftræne en dag.
Tomasson vil dog over for Ekstra Bladet ikke svare direkte på, om han kunne være Åge Hareides afløser, når nordmanden engang stopper.
- Der er ingen tvivl om, jeg skal være cheftræner igen, siger Tomasson til Ekstra Bladet.
- Lad mig sige det sådan, at jeg har et godt samarbejde med Åge Hareide, hvor jeg har et stort ansvar. Det hjælper meget, at Åge har stor tillid til mit arbejde.
Jon Dahl Tomasson var cheftræner i et halvt år i hollandske Roda tilbage i 2013. Han blev assistent for landsholdet i starten af 2016.


Danmark
UEFA Nations League B































