Luk

Jon Dahl: Mestre for to måneder siden uden CL

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Malmö FF - Halmstad 0-0
Allsvenskan

Jon Dahl Tomasson siger med et smil, at Malmö allerede havde vundet guldet for to måneder siden, hvis ikke de havde haft Europa at tænke på.

Malmö FF sikrede sig lørdag sit 22. mesterskab ved at spille 0-0 hjemme mod Halmstad.

AIK sluttede også på 59 point, men Malmö vandt på bedre målscore, men et enkelt mål til Halmstad ville altså have sendt guldet til Stockholm.

Jon Dahl Tomasson lægger heller ikke skjul på, at det blev nervepirrende til sidst.

- For helvede, jeg var vældigt nervøs. Det var en dårlig bane, og vi spillede ikke godt. Selvfølgelig blev jeg nervøs, siger Jon Dahl Tomasson ifølge Fotbollskanalen og tilføjer:

- Det er hårdt bare at vinde guldet, men drengene ville gøre det endnu en gang efter sidste år. De ville gøre det for fansene og alle omkring den her klub.

- Havde vi ikke haft Europa, havde vi vundet ligaen for to måneder siden, siger Jon Dahl.

Sidstnævnte kommentar svarer AIK-stopperen Alexander Milosevic igen på, hvilket du kan læse her.


Af Martin Schmidt
Mandag 17. januar