2021-08-10 14:40:00

Jon Dahl: Rangers har brug for CL-pengene

Jon Dahl Tomassons Malmö er ikke favoritter i tirsdagens opgør mod Rangers, hvis man spørger ham selv. Han mener nemlig ikke, at de to klubbers økonomi kan sammenlignes.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tirsdag aften mødes Rangers og Malmö FF i Champions League-kvalifikationen. Og her placerer Tomasson favoritværdigheden hos Rangers.

Første opgør endte 2-1 til Tomassons Malmö, men grundet de finansielle forskelle på de to klubber, mener Tomasson, at Rangers er favoritter. Det udtaler han til The Herald.

- Rangers er de store favoritter i den her kamp. Hvis du kigger på økonomien, kan vi ikke sammenligne de to hold.

Tomasson tror ligeledes, at Rangers har brug for Champions League-pengene, som han lidt kryptisk pointerer over for avisen:

- Tror du ikke, at de har brug for Champions League-pengene her? Det tror jeg. Jeg tror, de har brug for dem. Jeg synes, det er et godt svar, er det ikke? Jeg tror, I alle sammen er kloge gutter, så I forstår det.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Jon Dahl: Rangers har brug for CL-pengene
Foto: Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix

Han lægger sig dog langtfra ned inden den afgørende kamp, hvilket han heller ikke tror om sine spillere:

- Men vi vandt i sidste uge og alle mine spillere bør tænke på at skrive et nyt kapitel i Malmös historie. Mine spillere er motiverede for en kamp mod en rigtig god modstander. Det vil blive en udfordring, men vi er klar til det og vil gøre vores bedste.

Respekten for Rangers er imidlertid stor hos den danske træner, som mener, at Rangers er tilbage, hvor de hører til.

- Rangers har nogle fremragende spillere og en stor manager, og det er godt at se dem tilbage, hvor de hører til.

Kampen mellem Rangers og Malmö spilles tirsdag aften klokken 21.00. Vinderen kan efterfølgende se frem til en sidste kvalifikationskamp om at komme i Champions League mod enten Ludogorets eller Olympiakos.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce