Luk

Jon Dahl slår fast: AC er klar til guldkamp

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Jon Dahl Tomasson glæder sig til Malmö FF's guldkamp i Allsvenskan lørdag, og den danske cheftræner bekræfter, at Anders Christiansen er fit for fight til kampen.

Malmö FF har lørdag muligheden for at vinde det svenske mesterskab igen, når de hjemme på Eleda Stadion tager imod Halmstad.

Inden guldkampen er Jon Dahl Tomassons tropper foran med to point ned til de nærmeste forfølgere fra AIK Stockholm, og den danske cheftræner glæder sig til det vigtige opgør.

- Drengene er klar, og vi glæder os til den her guldkamp, hvor vi forhåbentlig kan fejre endnu et mesterskab med vores fantastiske fans. Vi kunne ikke fejre mesterskabet med dem sidste år, så det ville være fantastisk, hvis vi kunne denne gang

- Jeg må bare rose vores spillere. De vandt sidste år, men de er stadig sultne. De kvalificerede sig til Champions League og gav klubben stabilitet. Vi er stadig sultne og vil have mere, udtaler Jon Dahl Tomasson til klubbens hjemmeside.

Tomasson fortæller desuden, at Anders Christiansen helt sikkert er med for Malmö, efter danskeren har været tvivlsom til guldkampen.

- Både 'AC' og Johan (Dahlin, red.), som har været tvivlsomme, er klar til i morgen. Så det er positivt.

Der er kampstart mellem Malmö FF og Halmstad på lørdag klokken 15:00, hvor Jon Dahl Tomasson og co. kan vinde mesterskabet i Allsvenskan.


Af Raymund Nelausen
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar