AC Horsens-træner Jonas Dal håber, at 3-1-sejren over Vejle kan føre til flere gode resultater.
AC Horsens vandt for første gang i sæsonen søndag eftermiddag, da Vejle var på besøg i Horsens.
Horsens kom hurtigt foran, og selvom de var presset i store dele af især første halvleg, lykkedes det dem at holde stand og i sidste ende tage en 3-1-sejr.
Det glæder træner Jonas Dal, som håber, at sejren kan blive et vendepunkt for klubben. Det sagde han til Eurosport efter kampen.
- Vi har længtes efter det her. Det var en forløsning at få lov til at råbe sejrssangen igen. Det er utroligt vigtigt, siger han og fortsætter:
- Det er altid vigtigt at få slettet nullet, og når vi nu har fået hul på det, kan det være, der kommer mere, og at fremtiden bliver lidt lettere for os. Jeg håber, at det her kan tage os i den retning.
Den næste opgave i Superligaen for Horsens er en udekamp mod FC København i Parken.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.