Luk

Jota tilbage fra skade: Vil være en ny transfer

| Premier League | 2 kommentarer

Infoboks

Leeds - Liverpool
Premier League (19/04)
Oddset 4,60 4,30 1,67
bet365 4,50 4,33 1,66

Diogo Jota vendte tilbage for Liverpool mod Chelsea, og portugiseren håber på, at han kan give holdet et frisk pust og fornyet selvtillid. 

Den hurtige kantspiller Diogo Jota startede sin tid i Liverpool ud som lyn og torden. Portugiseren scorede mål på samlebånd, men en skade mod FC Midtjylland i Champions League har holdt ham ude i flere måneder.

Jota kunne dog gøre comeback i midtugen mod Chelsea, da han kom på banen efter en times spil.

Han håber på, at hans tilbagevenden kan være som en ny transfer for Liverpool-holdet.

- Jeg håber, at kunne give holdet et nyt pust af selvtillid og friskhed, for de har kæmpet hårdt for klubben.

- Jeg har en følelse af, at jeg kunne være som en vintertransfer. Det er, hvad jeg håber på, og jeg tror, at jeg kan være en stor hjælp.

- Det er selvfølgelig svært, når man har været ude så længe, så det tager tid at ramme 100 procent, men jeg havde en god følelse i de 35 minutter mod Chelsea, fortæller Jota ifølge Goal.

Jota nåede at score fem gange i de ti kampe, som han fik for Liverpool før sin skade. 


Af Theis Fischer Brandt
Fredag 16. april