Luk

Journalist: Monza og Gytkjær er snart i Serie A

| Italien | 7 kommentarer

Infoboks

Monza - Bassano Virtus
Serie B (02/12)
Oddset 1,67 3,70 5,00
bet365 1,65 3,50 5,75

AC Monza er en meget ambitiøs klub, og der går ifølge journalisten Mirko Calemme maksimalt et par år, før klubben er i Serie A.

Christian Gytkjær tog i sidste uge et for mange overraskende skifte, da han skiftede Lech Poznan ud med den italienske Serie B-klub AC Monza.

Landsholdsangriberen takkede blandt andet nej til tilbud fra den tyske Bundesliga og den spanske La Liga, hvilket han fortalte til bold.dk, og du kan læse om her.

Selvom Gytkjær i næste sæson skal spille i den næstbedste italienske række, går der ikke længe, før klubben er at finde blandt de bedste i Italien. 

Det vurderer journalisten Mirko Calemme, som følger italiensk fodbold tæt for italienske Calciomercato, spanske AS og tyske TZ.

- Monza er en meget ambitiøs klub. Jeg talte med Adriano Galliani (klubbens sportsdirektør, red.) for nyligt, og han fortalte mig, at de ikke stopper op, før Monza er i Serie A for første gang i klubbens historie, siger Calemme til bold.dk. 

- Jeg ved ikke, om det bliver muligt at gøre det i første sæson i Serie B, for det er en meget stærk liga, men Silvio Berlusconi er synonym med succes.

- Hvis de ikke klarer den i næste sæson, klarer de den med sikkerhed i den næste igen.

Kan det passe, at Monza har et budget, der svarer til en topklub i Serie A?

- Ved du, hvor rig Berlusconi er? Hvis han ønskede det, kunne Monza have det samme budget som nogle af de største klubber i Europa.

- Men lige nu er målet at komme i Serie A og blive dér, målet er ikke at skulle kæmpe med de gigantiske klubber om titlen.

Mirko Calemme tror på, at der venter Christian Gytkjær en vigtig rolle på holdet i jagten på Serie A.

- Det er planen, at han bliver fast mand i angrebet. 

- Han blev præsenteret som sommerens store transfer, og jeg tror, at Monza vil give ham chancen for at være stjernen, siger Calemme, som dog ikke udelukker, at Monza henter flere store navne i dette vindue:

- Man ved aldrig med Galliani. Der er altid mulighed for en overraskelse, vurderer Calemme.

 


Af Mikkel Nøhr

7 kommentarer

Klodike 18:40          
Fedt skifte af Gytkjær, håber og tror han bliver en vigtig spiller. Mit bud er, at Monza rykker op i Serie A i første forsøg, og den med at Monza har økonomi som en topklub i Serie A er da også vildt.. men vi har jo også med Berlusconi at gøre
Malresi 19:31          
Det er i hvert fald en klub med en del legender i sin historie...

https://www.monzacalcio.com/en/hall-of-fame/


At Gytkjær vælger Monza er et modigt skifte. Skulle oprykningen kikse næste sæson vil han være 32 i bedste fald når Serie A er muligt. Nu er italienerne jo ikke just kendt for at skifte aldrende spillere ud - Vierchowod, Billy, Baresi, Maldini, Di Natale, Buffon, osv. - men disse aldrende spillere er typisk legender eller etablerede navne. Skulle scenariet være at oprykningen tidligst sker i 21/22 kan jeg sagtens forestille mig at Silvio (hvis han er i live da) vil investere i mere profilerede spillere end Gytkjær.. men hans målnæse har jo været god i de seneste sæsoner, så jeg håber da på en ny dansk goalgetter i Serie A.
Acheron 3 19:32          
De seneste tre sæsoner er det lykkes for både SPAL og Lecce som oprykkere at stryge direkte gennem Serie B og videre op i A i første forsøg. Monza kan sagtens tænkes at gøre det samme.

Monza er i øvrigt den klub med flest sæsoner i Serie B uden nogensinde at være rykket op derfra. Klubben har aldrig været i den bedste række.
Oswald Cobblepot 20:07          
Uanset hvor rig han er, skal Monza kunne dokumentere deres økonomi (FFP)
29 Corleone 20:24          
Jeg haaber ogsaa han for success, men deller ikke den samme optimisme. Jeg tror ikke de rykker lige op og Christian kan hurtigt blive glemt. Jeg forstaar penge kan have indflydelse og han har sikkert faaet en god pakke og skat er endnu et plus i Italien som fodbold spiller. Jeg tror det kommer til at koste Christian hand landsholds plads. Men de har sikkert solgt projekter fantastisk, hvem kender ikke det hvis man har värret til job samtale. Jeg havde takket nej tak...
Dobrich 20:53          
@29 Corleone

"Jeg havde takket nej tak..." Hvorfor... fordi du er bedre og passer selv til en Serie A klub ?

Tror du han vægter en (mulig) landsholds(reserve)plads højere end en fed oplevelse i Italien ?
Malresi 20:58          
@Dobrich

Underlig kommentar fra dig... Der står jo at der også lå tilbud fra Bundesliga og La Liga. Det er vel fair at nogle vil foretrække at spille i en af disse ligaer frem for Serie B. Den anden bruger tænkte ud fra den professionelle spillers synsvinkel; helt fair! To topligaer, bedre chancer for landsholdsudtagelse forud for et EM med tre kampe i Parken.
Onsdag 2. december
Tirsdag 1. december
Ung Brøndby-stopper ude i fire til seks uger
17:16
Brøndby-duo og Bah nomineret til SL-pris
17:15
AaB fører Superligaen på Expected Points
17:15
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
17:14
AaB-boss: Ståle vil altid være interessant
17:11
AIK ophæver med tidligere Ajax-profil
17:11
AaB-boss: Ståle vil altid være interessant
17:10
Ung Brøndby-stopper ude i fire til seks uger
17:09
Brøndby-duo og Bah nomineret til SL-pris
17:08
Ung Brøndby-stopper ude i fire til seks uger
17:08
Efter nyt VAR-tjek: Uhre i to millimeter offside
17:07
Ung Brøndby-stopper ude i fire til seks uger
17:04
Scholz-drøn sikrede FCM flot point i Bergamo
17:03
Medie: Ny CL er svaret på europæisk superliga
17:02
Real skuffede mod Shakhtar: Risikerer CL-exit
17:02
AaB-boss: Ståle vil altid være interessant
17:02
Efter nyt VAR-tjek: Uhre i to millimeter offside
17:01
AaB fører Superligaen på Expected Points
16:59
AaB fører Superligaen på Expected Points
16:57
AaB fører Superligaen på Expected Points
16:56
LIVERPOOL F.C. - CHAMPIONS
16:56
AaB fører Superligaen på Expected Points
16:55
Brøndby-duo og Bah nomineret til SL-pris
16:54
Barcelona-spanier ramt af coronavirus
16:52
AaB-boss: Ståle vil altid være interessant
16:51