Luk

Juanfran forlader også Atletico Madrid

| La Liga | 2 kommentarer
Juanfran forlader også Atletico Madrid
Foto: Getty Images

Infoboks

Den rutinerede højreback Juanfran er den seneste i rækken af spillere, som forlader Atletico Madrid denne sommer.

Atletico Madrid siger denne sommer farvel til en række profiler, og klubben bekræfter nu, at højrebacken Juanfran også er fortid i klubben.

Rygterne om afskeden har længe svirret, og på et pressemøde torsdag bekræfter Juanfran og klubben, at samarbejdet stopper nu.

34-årige Juanfran har kontraktudløb denne sommer, og selvom parterne har talt om en forlængelse, bliver det altså ikke til noget.

- Disse dage er mine sidste i Atletico Madrid, men jeg håber på snart at vende tilbage. Det ønsker jeg, da klubben er mit hjem. Det har været nogle fantastiske år - de bedste i min karriere, siger Juanfran ifølge Atleticos Twitter. 

Atletico Madrid siger i forvejen farvel til forsvarsprofiler som Diego Godin og Lucas Hernandez, mens også Antoine Griezmann har meddelt, at han forlader klubben.

Juanfran spillede i denne sæson 30 kampe for Atletico Madrid og nåede i alt op på 355 optrædener for klubben, som han kom til i 2011 fra Osasuna. 

Han har desuden spillet 22 A-landskampe for Spanien. 


Af Mikkel Nøhr
Tirsdag 18. juni