Luk

Jubilar Schmeichel: Har skabt en ny identitet

| EM | 21 kommentarer

Infoboks

Danmark - Gibraltar
EM Kvalifikation Gruppe D (15/11)
Oddset 1,00 22,00 45,00

Kasper Schmeichel runder sin landskamp nummer 50 mod Schweiz, og jubilaren glæder sig over udviklingen under Åge Hareide. 

Kasper Schmeichel var 26 år, da han februar 2013 fik sin første landskamp for Danmark, og siden har keeperen i alt stået mellem stængerne i 49 landskampe. 

Nummer 50 kommer helt givet mod Schweiz lørdag aften, og Leicester-profilen er meget glad for holdets udvikling i sin tid på nationalmandskabet. 

- Jeg synes, vi er kommet rigtig, rigtig langt. Vi har været igennem en stor udvikling i den forstand, at Åge er kommet ind og har taget over fra Morten (Olsen, red), der var her i 14 år, siger Schmeichel og fortsætter: 

- Vi har skullet skabe en helt ny identitet, og det synes jeg, at vi har gjort. Vi er et hold, der er utrolig svære at slå. Vi er et hold, der aldrig stopper med at kæmpe. En gruppe mennesker, der er utrolig stolte over at repræsentere landet og være her på holdet. 

- At vi ikke tabt på hjemmebane i tre år og præstationen i Schweiz (3-3-kampen, red.) siger meget om vores attitude, og hvilken type hold, vi er. Selv om det ser sort ud nogle gange, så opgiver vi ikke, så jeg synes, vi er kommet rigtigt, rigtigt langt. 

Simon Kjær og Christian Eriksen er de eneste i den nuværende trup, der har spillet flere landskampe end Schmeichel. Begge står noteret for 91 kampe. 

 


Af Mikael Blond

21 kommentarer

LukeDanDuke 19:09          
"Så længe vi ikke taber er alt okay"...

Egenligt syntes jeg vores præstationer har været i overenstemmelse med hvad man kan forvente siden VM, som jo også må kategoriseres som en succes.

Men det udsagn som man hører rimelig tit, at vi aldrig taber, det bryder jeg mig ikke synderligt om.

Lige nu er vi i den klart dårligste position af os og Irland. Derfor kan uafgjort imorgen sætte os i en endnu svære position.

Derfor håbede jeg at få lidt mere vindermentalitet fra Schmeichel, som jo nærmest virker til at være født med et vindergen...
Indspark med bolden 19:22          
I er også kommet langt

I vinder ca. 1/2 af jeres kampe
(mere end f.eks. Sepp & Bosse)
I scorer flere mål end noget andet landshold -i gennemsnit- i nyere tid
(fra Sepp og frem)
I har opnået DKs næstbedste VM resultat
I har spillet lige op med de senere Verdensmestre Frankrig & VM finalisterne Kroatien
I gjorde det f.eks. mod Kroatien med 2 backs fra en sekunda række (Championsship i England)
I det hele taget med et meget begrænset udvalg
(af kvalitets spillere)
I har vundet jeres Nations League, gruppe B
I har vundet storsejre som f.eks. 4-0 over Lewandowskis Polen, 1-5 over Irland, 4-0 over Bulgarien, 5-1 over Georgien osv.
I har kæmpet jer tilbage fra et 3-0 truende nederlag mod Schweiz på udebane til et uafgjort 3-3 resultat
I har gjort landsholdet populært igen
(Seer rekord mod Kroatien, over 34.000 mod Irland og nu udsolgt mod Schweiz)

I er godt nok kommet langt efter den lange "mørke middelalder" under Morten Olsen

Der vil altid være nogen, der er utilfredse, men i det store hele, så har i vundet DKs fodboldhjerter tilbage
grundlovsdag 20:08          
Narhh... de har vel vundet respekten tilbage, men hjerterne har de med deres mange uafgjorte og kedelige kampe, vel næppe vundet tilbage. Skal selvfølgelig se kampen, da jeg altid følger A-og U21 mændene samt kvinderne i landsholds-sammenhæng.
undiable 10:44          
Mht at spille lige op med de senere verdensmestre så var det nok den største ikke-kamp overhovedet i turneringen.
Den kan ikke tages for noget som helst.
Præstationen mod Kroatien var dog fremragende, og i øvrigt den eneste ottendedelsfinale jeg skød forkert, jeg havde forventet en ordentlig snitter.
RobertTheRobber 11:00          
Helt enig, indspark. Det er ret trættende st høre på de forkælede møgfisser der altid skal skabe sig over landsholdet. Det er gået over al forventning under Hareide.
Jussi 11:05          
Det er ret trættende st høre på de forkælede møgfisser der altid skal skabe sig over landsholdet

Hvorfor er du egentlig altid så aggressiv?
RobertTheRobber 11:53          
Aggressiv? Hmm, det synes jeg nu ikke. Måske pakker jeg bare ikke tingene pænt ind.

Derudover skal det ikke tages så tungt, det er måske mere en kulmination på al den stupiditet der eksisterer i samtlige tråde omhandlende landsholdet. De saglige respektable brugere som dig selv bør heller ikke føle sig ramt, det er mere henvendt til artikeltosserne.
Mandag 21. oktober