Luk

Jublende RFC-kaptajn: Næsten for overlegent

| Sydbank Pokalen | 1 kommentar

Infoboks

Randers FC - SønderjyskE 4-0
Sydbank Pokalen
2' 1-0 Erik Marxen
7' 2-0 Mathias Greve
53' 3-0 Simon Piesinger
81' 4-0 Mathias Greve

Randers er pokalvindere 2021 efter en suveræn 4-0-sejr over SønderjyskE, og det var næsten for overlegent, ifølge kronjydernes anfører, Erik Marxen. 

Erik Marxen gav Randers en drømmestart, da han efter bare to minutters spil sendte et indadskruet hjørnespark i feltet, som strøg i nettet med hjælp fra SønderjyskE's keeper Lawrence Thomas. 

Det blev startskuddet til en meget sikker pokalsejr, hvor Randers vandt med 4-0, og det var næsten for overlegent ifølge kaptajn Erik Marxen.

- Det er fantastisk. Det er fuldstændig fantastisk. Det er næsten lige før, at det var for overlegent. Forløsningen kom lidt løbende igennem anden halvleg, hvor vi godt vidste, at det var afgjort. Det er skønt. Det er fantastisk for klubben, og det giver en masse penge. Det er en fed oplevelse, og vi skal løfte en pokal. Vi skal ud og spille en masse kampe i Europa, og det er for fedt.

- Det er stort. Jeg tror, jeg skal have snakket med Søren Pedersen. Mon ikke der skal rejses en statue nu?, siger Erik Marxen til DR med et smil. 

Mathias Greve scorede to gange, mens Simon Piesinger også kom på tavlen. 


Af Andreas Roesen
Søndag 20. juni