Luk

Juel Andersen: Michelsen har vist mig tillid

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

OB - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (16/02)
bet365 2,40 3,60 2,70
NordicBet 2,45 3,65 2,65
Oddset 2,50 3,50 2,65
YouBet 2,50 3,60 2,65

Alexander Juel Andersen er onsdag præsenteret som ny mand i OB, og han er glad for, at han kunne omdanne en lejekontrakt til en fast aftale med den fynske klub.

OB har onsdag præsenteret Alexander Juel Andersen på en permanent aftale, efter den 28-årige forsvarer var udlejet til klubben i efteråret.

Det glæder den tidligere Vendsyssel-forsvarer sig over, og han er glad for at have fået tillid fra OB-træner Jakob Michelsen.

- Jeg er først og fremmest rigtig glad for, at jeg får lov til at fortsætte i OB. Det var oplagt for mig, da jeg kender klubben nu og er faldet godt til både på og udenfor banen.

- Jakob Michelsen har vist mig tillid, og det betyder, at jeg har fået en del spilletid og været inde i en fin udvikling, som jeg selvfølgelig håber fortsætter, siger Juel Andersen til OB's hjemmeside og fortsætter.

- OB er en meget professionel klub med et godt hold og en fin arbejdskultur. Spiller for spiller er det et stærkt mandskab, som skal have forløst potentialet og indfriet målsætningerne.

- Det betyder meget, at omklædningsrummet er så godt, for det betyder også, at vi kan stille krav til hinanden. Jeg vil vinde for enhver pris, og det er nemmere og sjovere, når man har det godt med hinanden.

Juel Andersen er blevet udstyret med en kontrakt, der løber til sommeren 2022. I efteråret spillede han 13 kampe for OB – 11 i 3F Superligaen og to i Sydbank Pokalen.

Køb billet til OB's kampe her!


Af Jonas Dalgård
Søndag 19. januar