Luk

Juel Andersen og co. fik flot stime afbrudt

| Championship | 1 kommentar

Mads Juel Andersen og Barnsley havde vundet tre i streg i Championship, men et 0-2-nederlag til topholdet Swansea afbrød lørdag den stime.

I den næstbedste engelske række har Mads Juel Andersen og Barnsley været godt kørende på det sidste, da man var gået fra banen tre gange i streg med en sejr.

Lidt af en kontrast til sidste sæson, hvor holdet reddede overlevelse til allersidst i sæsonen.

Lørdag skulle Juel Andersen og co. forsøge at forlænge stimen til fire sejre i træk, men der ventede en svær opgave mod Swansea fra toppen af ligaen.

Og efter to minutter blev den svære opgave endnu hårdere, for Jamal Lowe sendte de walisiske værter foran med 1-0.

Siden fulgte en ganske lige kamp mellem de to, men kampen skulle hen til sit 66. minut for at få en ny scoring.

Denne gang var det en Barnsley-spiller, som sendte bolden i kassen, men det var desværre i eget net, og så kunne Swansea juble over en tomålsføring.

Den holdt til slutfløjt, og dermed blev der altså sat en stopper for Barnsleys stærke sejrsstime.

I andre kampe vandt Stoke 1-0 over Blackburn, mens Wycombe og QPR delte med 1-1.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 27. februar