Luk

Juel Andersen og co. slog kriseramte Derby

| Championship | 0 kommentarer

Mads Juel Andersen spillede hele kampen, da Barnsley slog Derby med 2-0 i Championship. 

Mads Juel Andersen var i startopstillingen for Barnsley, der lørdag eftermiddag var på besøg hos Derby.

Begge mandskaber var på jagt efter point, der skulle tage dem væk fra bunden med Derby i den mest presserende situation.

De lå nemlig næstsidst med seks point i ti kampe, mens Juel Andersen og co. indtog 18. pladsen med tre point ned til stregen.

Første halvleg bød på chancer i begge ender, hvor Tom Lawrence dobbelchance midtvejs i halvlegen må regnes for en af de største.

Først sendte han en afslutning midt i målet, mens riposten blev placeret yderligt til højre, men i begge tilfælde var Barnsley-keeperen vågen.

I stedet kom Barnsley foran efter en halv times spil takket være frygteligt målmandsspil.

Derby-målmanden ville spille en bold ud til højrebacken, men afleveringen blev opsnappet af Conor Chaplin, der sendte bolden mod det tomme mål, og dermed stod det 1-0 til gæsterne, hvilket holdt frem til pausen.

I starten af anden halvleg forsøgte Chaplin at fordoble føring med en afslutning fra distancen med et frispark, men bolden strøg over mål.

Midtvejs i halvlegen forsøge Derbys Martyn Waghorn sig også med et frispark, men ligesom Chaplin sendte han sin afslutning tæt over mål.

I stedet blev det Barnsley, der igen fik netmaskerne til at blafre og dermed afgjorde kampen med ti minutter tilbage af opgøret, da Victor Adeboyejo gjorde det til slutresultatet 2-0. 

Hos Blackburn blev det også til tre point, da de slog QPR med 3-1 i en kamp, hvor alle fire scoringer faldt efter pausen. 


Af Andreas Roesen
Tirsdag 19. januar