


Til sommer udløber Anthony Jungs kontrakt med Brøndby efter tre år i klubben.
Det seneste års tid har der derfor været en del snak om, hvorvidt at den 29-årige back ville forlænge aftalen med Superligaens øjeblikkelige andenplads.
Ikke desto mindre er der fortsat ingen afklaring på det, men Anthony Jung tager det roligt.
- Jeg ved endnu ikke, om jeg bliver. Min kontrakt udløber, men jeg er i dialog med klubben. Alt er muligt. Man skal snakke meget, for jeg er i en alder, hvor man bliver nødt til at tage den rigtige beslutning.
- Det er ikke længere kun baseret på fodbold, men det handler også om, hvordan familien har det. Min kone er her med mig. Ingen døre er lukket, der er stadig dialog.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved ikke, hvornår vi tager en beslutning. Jeg tager det meget roligt. Vi er i dialog og snakker om, hvad vi hver især vil. Jeg har ikke sagt, at jeg vil vente til efter sæsonen. Dialogen sker løbende.
- Jeg har det godt her. Jeg kan lide klubben, og jeg er også meget bevidst om min status her. Jeg nyder tiden her, og jeg elsker at se udviklingen af holdet og være en del af den. Alt i alt er det godt.
Vil en guldmedalje ændre noget?
- Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, hvordan det føles at vinde guld – endnu, siger Anthony Jung med et smil.
Slimane gjorde det godt under svære betingelser
Onsdag aften vandt Brøndby med 3-0 på udebane over FC Nordsjælland.
Det skete selvom, at holdet måtte se bort fra profilen Jesper Lindstrøm, der afsonede karantæne.
I hans sted spillede Anis Slimane, der fik roser af Anthony Jung.
- Han gjorde det godt. Det er svært at komme ind, når man ikke har rytmen, og folk forventer, du skal levere. Jobbe havde en god kamp mod AGF, men han er en anden type. Slimane bød ind med nogle andre kvaliteter.
Brøndby er nu et point efter FC Midtjylland, der torsdag aften kan øge forspringet, når de møder FC København på hjemmebane.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




































