Luk

Junior er Vendsyssels 10. afgang

| NordicBet Liga | 7 kommentarer
Junior er Vendsyssels 10. afgang
Foto: Getty Images

Midtbanespilleren Francisco Junior har efter gensidig aftale ophævet sin aftale med Vendsyssel efter nedrykningen til 1. division.

Vendsyssel sikrede sig i december den 27-årige midtbanespiller Francisco Junior, der har en fortid i Everton og Wigan, men primært har gjort sig bemærket i norske Strømsgodset.

Junior fik 15 kampe i foråret, men han er nu draget videre i karrieren, bekræfter sportschef Ole Nielsen.

- Der var en klausul i kontrakten i tilfælde af nedrykning, som begge parter valgte at udnytte, siger Nielsen til bold.dk om Junior, der ellers havde kontrakt til sommeren 2021.

Den tidligere anfører Lucas Jensen har også kontraktudløb med Vendsyssel denne sommer, men endnu er det ikke helt udelukket, at han fortsætter under den nye cheftræner Johnny Mølby.

- Han træner ikke med, men vi har stadig en dialog, og der ikke en afklaring endnu, siger Ole Nielsen.

Vendsyssel har tidligere sagt farvel til en lang stribe spillere. Michael Tørnes, Sander Fischer, Dylan McGowan, Moses Opondo, Jon Thorsteinsson, Mads Roerslev, Matti Steinmann, Benjamin Källmann og Alhaji Kamara er således alle taget videre i karrieren.

Se Brøndbys Europa League-kvalifikation Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond

7 kommentarer

UMURUM 11:18          
Det lyder næsten som om, at de skal bygge et helt nyt hold op. Det lyder ikke umiddelbart som et hold der suser lige op i Superligaen igen. Specielt med tanke på, at der kun er én oprykker i år. Hold som Vejle og Viborg bør være stærkere.
AK78 15:51          
Fremad Amager og HB Køge kunne også godt være outsidere.
Syv7 17:51          
Muligvis, og Næstved virker vel også til at få handlet ind på en "hylde", som man ikke normalt ser i 1.division. Jeg tror dog, at det hold med det bedste forsvar og en angriber, der kan lave mange mål, og der er Vejle bare det bedste bud, da Kjartan godt kunne blive topscorer, og få mål vil blive scoret i mod dem med det forsvar de har lige nu!
UMURUM 18:06          
^Mine penge er også på Vejle.
CLkommerhjem 18:22          
Der er næsten altid et hold som overrasker i 1. division. I længden vil VB (forhåbentlig) være stærkest, men jeg kigger først og fremmest på Viborg, Næstved, Fremad Amager og Vendsyssel og hvad som sker der. Derudover er der Fredericia som nok også skal blive et subtophold igen som minimum. Måske det bliver deres sæson? Det ville heller ikke forbavse mig hvis Kolding vil blande sig i top 5. Og så er der Nykøbing, Hvidovre og HB Køge. Hvad kommer de med? Specielt Køge er altid en uforudsigelse størrelse. Roskilde ser færdige ud og Skive har nok heller ikke setuppet til det helt store.
gyser323 17:36          
UMURUM:
Hold som Vejle og Viborg bør være stærkere.
Regn nærmere med at Viborg bliver en nedrykker
MikkelF 17:57          
Det lyder næsten som om, at de skal bygge et helt nyt hold op. Det lyder ikke umiddelbart som et hold der suser lige op i Superligaen igen. Specielt med tanke på, at der kun er én oprykker i år. Hold som Vejle og Viborg bør være stærkere.
Man rykkede i Superligaen med et hold man stort set havde sat sammen sæsonen forinden.

Når AJA formodentlig også bliver skibet afsted, har man da mistet nogle af de største profiler: Fischer, AJA og Kamara. Men Thorsteinsson (forårsudgaven), Junior, Kälmann, Steinmann mfl. er absolut erstattelige. Det er ikke fordi holdet falder sammen, når netop dé spillere forlader klubben. Faktisk har de været ret dårlige, hvis man spørger mig.

Til gengæld har man stadig en stamme af en Flø (der udvikler sig enormt), Hjort (Stærk og talentfuld), Henriksen, Svenningsen, Morten Knudsen, Wohlgemut, Frankoch, Konaté (forudsat han fortsætter), Ogude, Czajkowski mfl.

Store profiler drager videre. Det er ikke unormalt. En række af de uduelige udlændinge rykker videre. Fint. Ingen katastrofe.

Man gør klogt i ikke at afskrive Vendsyssel.
Onsdag 17. juli