Luk

Junker-scoring ikke nok mod Rosenborg

| Eliteserien | 4 kommentarer
Junker-scoring ikke nok mod Rosenborg
Foto: Getty Images

Kasper Junker scorede for anden kamp i træk, men Rosenborg tog de tre point mod Stabæk i Eliteserien.

Der var danskeropgør i Eliteserien, da Rosenborg tørnede sammen med Stabæk. 

Kasper Junker kom på tavlen i sidste ligakamp, og Junker startede kampen sammen med Sammy Skytte, mens Mike Jensen var med for hjemmeholdet. 

Rosenborg var inden kampen placeret på fjerdepladsen i Eliteserien, mens Stabæk var placeret på 12. pladsen med blot fem point ned til nedrykningsstregen.

Det var Stabæk, som overraskende tog føringen, da Birger Meling scorede selvmål. Rosenborg skulle dog kun bruge tyve minutter, inden de svarede igen, da Alexander Søderlund udlignede. 

I anden halvleg sendte Stabæk Youssef Toutouh på banen, men det var alligevel Rosenborg som slog til. Først var det Samuel Adegbenro, som med en flot afslutning fra kanten af feltet bragte Rosenborg i front. 

Et kvarters før tid blev Rosenborg tildelt et straffespark, og Pål Andre Helland gjorde det sikkert til 3-1.

For anden kamp i streg kom Kasper Junker på tavlen, da han kraftfuldt pandede bolden i mål efter et fint indlæg fra Jeppe Moe.

Det endte med en 3-2 sejr til Rosenborg, som dermed kommer lidt nærmere holdene i top-tre.


Af Sajeev Shankar

4 kommentarer

ACHORSENS<3 20:12          
Vigtigt at Junker kommer i gang deroppe
KM2014 20:52          
Slettet
bruger 150809 22:02          
Klasse Kasper Junker
JUXTAPOZ 10:11          
Hold da op! Har junker scoret et mål!? Det skal fejres!!
Lørdag 21. september
Fredag 20. september