Luk

Jürgen Klopp er uenig i Napolis straffespark

| Champions League | 23 kommentarer

Infoboks

Napoli - Liverpool 2-0
Champions League gruppe E
82' 1-0 Dries Mertens
90' 2-0 Fernando Llorente
Følg Liverpool FC på Musen & Elefanten i Vestergade 21
Masser af fan-stemning - også bag baren
Fadøl kr. 29,- før/under/en time efter kampen (normal 45,-)
Liverpool FC
LÆS MERE!

Jürgen Klopp var meget uenig i beslutningen om at dømme straffespark til Napolis Jose Callejon i Liverpools møde med italienerne tirsdag aften.

Liverpool tabte sin Champions League-åbner tirsdag aften, da man på udebane mod Napoli tabte med 2-0 på to sene mål.

Det første mål kom på et straffespark, som Liverpool-træner Jürgen Klopp var meget uenig i.

- For mig er det klart og tydeligt, at der ikke er straffespark, fordi Callejon hopper, før der er nogen kontakt. Men vi kan ikke ændre det, så vi er nødt til at være kritiske overfor os selv, sagde Klopp efter kampen ifølge Sky Sports og fortsatte.

- Vi gjorde det godt i mange momenter og spillede en masse god fodbold, men vi gjorde det ikke færdigt.

- Vi kontrollerede det til tider, men vi havde ikke nok chancer til sidst. Det man så, var en masse respekt fra begge sider. Vi forsvarede begge godt, og hver bold, som vi eller de tabte, var en trussel med det samme.

Liverpools næste kamp i Champions League er hjemme på Anfield, når Rasmus Nissen Kristensen og RB Salzburg lægger vejen forbi d. 2. oktober.


Af Jonas Dalgård

23 kommentarer

Ignorado 07:11          
Alle mennesker med øjne i hovedet er uenig i det straffespark. Det ændrer ikke på, at sejren var fortjent, men derfor var det stadig latterligt dømt.
junte 07:37          
Det er på ingen måder ufortjent at Napoli vinder og derfor har klopp helt ret i at der skal kigges indad. En utroligt uinspireret indsats.

Det sagt så er situationer som dette straffe grunden til at flere og flere brækker sig over fodbold prinsesser.
Det var langt lettere at forstå disse situationer inden man indførte VAR, således det kunne undskyldes med at det var den enkelte fodbold spiller der var en svindler.
Ved ikke at slå ned på disse tydelige ballet dansere og uddele kort til højre og venstre, blåstempler de i stedet for svindlerne.
På samme måde med situationen hvor Milner får gult kort. Mega dive og spilleren griner endda af situationen efter han på mirakuløst overlevede.

Slå dog for Fa... i hel... og sgu da ned på det klammeste i fodbold i stedet for.
Er sådan set ligeglad med om det sker under kampen eller efterfølgende. Så længe en spiller får noget ud af at smide sig og det ikke har konsekvenser, bliver de jo ved med det. En situation som denne, hvor man svindler sig til straffe burde give 2-3 karantæne dage efterfølgende. Hvordan kan man ellers komme danse prinsessernes unoder til livs?
FCKBARCALONA4-0 07:46          
Klart straffespark. Nu må i stoppe med at være så farvet. Der var også straffe til Sancho i går..
JUXTAPOZ 08:08          
Ikke straffe nej. Callejon søger selv kontakten med Robertsons ben.
Iøvrigt er det ulækkert, som Napolis forreste spillere smider sig generelt. Mertens er den værste. Og nej, jeg er ikke Liverpool - fan...
FalconLFC 09:46          
VAR er ubrugeligt. Afskaf det
Poor Scouser Tommy 09:49          
@ Ignorado

Hvorfor mener du, sejren var fortjent? Som jeg så kampen, kontrollerede Liverpool hovedparten af kampen og skabte de fleste chancer. Napoli var dog farlige på kontra og havde vel også overtaget spillemæssigt i en periode på 15-20 minutter. På tidspunktet, hvor Napoli snyder sig til et straffe, ligner de et hold, der næsten ikke kan stå på benene af træthed, og de pakker sig foran eget felt. 2-0 målet er en konsekvens af, at Liverpool spiller med maksimal risiko for at jagte en udligning.

I mine øjne var fru Fortuna på Napolis side i går. Det sagt, så spiller Liverpool ikke op til deres bedste niveau og er mærkeligt uskarpe oppe foran i forhold til normal standard.

Uafgjort havde måske været det mest fair resultat. Men resultatet står, og vi må videre. Det har fortsat været en fantastisk sæsonstart. Det ændrer et lille bump i Napoli ikke på.
OneNiner 10:30          
Come on! Stop klynkeriet. Selvfølgelig er der straffe. Callejon opsøger den men det ændrer da ikke ved han rammer ham. Heldigvis er der dommerne på banen og et hav af VAR-dommere der er dygtigere til at bedømme den slags end os sofa-trænere
Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober