Luk

Jürgen Klopp ser potentiale i 2-7-blamage

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Liverpool - FC Midtjylland
Champions League gruppe D (27/10)
Oddset 1,14 8,80 19,00
bet365 1,14 9,50 15,00

Liverpool havde måske brug for at blive ydmyget med 2-7 af Aston Villa for at komme på rette niveau igen, siger Liverpool-manager Jürgen Klopp.

Sidst Liverpool var i aktion i Premier League, blev de forsvarende mestre ydmyget og sendt fra banen med 2-7 i bagagen af Aston Villa.

Den kamp ser Liverpool-manager Jürgen Klopp potentiale i, for det kan vise sig, at den var en nødvendig streg i regningen, og den kan vise sig at være sæsonens vigtigste kamp.

- Efter alle de positive ting, der er sket for os, så havde vi måske brug for et ordentligt slag lige i midten af ansigtet for at ryste os igennem. Det er sådan, jeg ser på det, siger han og tilføjer ifølge Reuters:

- Der er ingen anden begrundelse for, at et 2-7-resultat skulle være godt. Hvis kampen var for det(at få Liverpool på rette niveau, red.), så kan det være den vigtigste kamp i sæsonen, så det er sådan, vi prøver at bruge den kamp, og så må vi se.

Liverpool kan komme tilbage på hesten mod lokalrivalerne Everton klokken 13.30 lørdag.


Af Jonas Dalgård
Mandag 26. oktober