Luk

Juve-profil: Stor forskel på Pirlo og Sarri

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Juventus - Sampdoria 3-0
Serie A
13' 1-0 Dejan Kulusevski
78' 2-0 Leonardo Bonucci
88' 3-0 Cristiano Ronaldo

Andrea Pirlos ideer er meget anderledes end Maurizio Sarris, mener Juventus-forsvarer Leonardo Bonucci.

Juventus åbnede søndag deres sæson i Serie A, og det blev samtidig første kamp under cheftræner Andrea Pirlo.

Juventus vandt 3-0 over Sampdoria, og Leonardo Bonucci kan se store forskelle mellem Pirlo og forgængeren Maurizio Sarri.

- Vi så nogen nye ideer fra træneren og hans stab, en ny måde at fortolke kampen på, en masse entusiasme både i boldbesiddelsen og uden bold, siger Bonucci til Sky Sport Italia.

- Den store forskel er i måden, vi angriber på og griber initiativet på, hvor vi forsøger at køre resultatet hjem. Jeg synes, det er blevet bedre i de seneste uger.

- Det er for tidligt at sige, om beslutningen (om trænerskiftet, red.) var den rigtige, men der er sket en forskel med en meget præcis mentalitet med at være aggressiv og ikke at ville indkassere mål, siger Bonucci.

Bonucci siger videre, at Pirlo minder mere om succestræneren Max Allegri end om Sarri.


Af Sara Margren
Lørdag 31. oktober