Luk

Juve-svensker: Ronaldos ord er som benzin

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Udinese - Juventus
Serie A (22/08)
bet365 6,00 4,20 1,53

Juventus' unge svensker, Dejan Kulusevski, suger til sig af erfaring fra Cristiano Ronaldo, som gerne deler gode råd ud til sine medspillere.

Dejan Kulusevski skiftede midtvejs i den forgangne sæson til Juventus, som straks udlejede den unge svensker til Parma, hvor han i forvejen var på lån fra Atalanta.

Nu er den 20-årige kantspiller begyndt sit i Juventus, hvor han nyder godt af at spille sammen med Cristiano Ronaldo.

- Cristiano er fantastisk. Han er meget flink. Han taler til alle, også uden for træningsbanen. Hans ord er som benzin. Jeg er heldig at kunne spille med ham, og jeg håber, at jeg også kan hjælpe ham, siger han ifølge Football Italia. 

Dejan Kulusevski håber på at kunne bidrage til Juventus' succes, og det kræver koncentration, har han erfaret.

- Hver dag er som en krig. Du er nødt til altid at være 100 procent klar. Du kan ikke komme til træning og ikke være koncentreret, for det vil alle lægge mærke til lige med det samme, fortæller han.

Dejan Kulusevski scorede i sidste sæson 10 mål og lagde op til 9 af slagsen i 36 kampe for Parma.


Af Lasse Rene
Onsdag 4. august