Luk

Juventus-chef: Vi skal skære seks spillere fra

| Serie A | 9 kommentarer
Juventus-chef: Vi skal skære seks spillere fra
Foto: Getty Images

Infoboks

Parma - Juventus
Serie A (24/08)
bet365 9,00 5,00 1,33
NordicBet 9,80 5,30 1,33
Oddset 9,20 5,10 1,30

Juventus skal skære seks spillere fra deres nuværende trup, siger Maurizio Sarri, der ikke glæder sig til de resterende uger af transfervinduet.

Juventus har for mange spillere i truppen og skal derfor af med nogen – ellers risikerer klubben at skære vigtige spillere fra til Champions League-truppen, der må indeholde 25 mand.

Maurizio Sarri glæder sig ikke til en svær afslutning på transfervinduet.

- Vi skal skære seks spillere fra vores nuværende trup, og det sætter mig i en svær situation. De sidste 20 dage på transfermarkedet bliver svære for os, og det er en pinlig situation, for vi risikerer at udelade virkelig dygtige spillere, siger Sarri ifølge football-italia.

- Jeg ville elske at beholde dem alle, men vores problem er, at vi ikke har spillere, der er vokset op i klubben. Vi har kun én, så vores Champions League-trup bliver 22 spillere med tre målmænd. Det tvinger os til at træffe beslutninger på markedet, som vi ikke har lyst til.

Paulo Dybala er én af de spillere, der har været rygtet væk fra Juventus, men i dét tilfælde han Sarri hverken gøre til eller fra.

- Som jeg har sagt før, kan jeg tale alt det, jeg vil, med Dybala, men markedet lever sit eget liv, og min mening er ikke noget værd. Vi skal skære seks spillere fra, det er alt, jeg kan sige, lyder det fra Sarri.


Af Sara Margren

9 kommentarer

SkeletonBjitch 12:11          
Er det ikke en lidt dum situation. Spillerne bliver da heller ikke dyrer af den udtalelse.

Man er jo endt der fordi man køber til højre og venstre, selvom man har en rigtig god trup. Khedira må vel være en af dem der ryger. Kean er vel også et dumt salg ang. home grown til CHL. De var også tæt på at sælge Rugani, som også er home grown.
Kasperyolo 12:27          
Giver sig fuldstændig ret. Virkelig en tåbelig situation. Når man nu har hentet så mange spillere, så start samtidig med at få tyndet ud af truppen. Nu skal de stresse over at sælge spillede og dermed ved andre klubber at prisen falder markant.
GigiRivera 12:32          
Købeklub ;D
Stagger Lee 12:33          
6 spillere er også overkill i forhold til trupstørrelsen. Den eneste grund til at de skal sælge så mange, skal være fordi at de vil have flere nye ind. Tænker i hvertfald at Juve som minimum, rigtig gerne vil have plads til Icardi. Og sikkert også Eriksen.
MR. Buur 13:01          
Hvorfor fanden sælger de så en spiller som Moise Kean, sælg dog nogle af de mange middelmådige udlændinge der er i klubben og gør brug af de talenter de har så mange af.

Sarri siger tingene lige ud og det er forfriskende men ikke altid klogt, men han har helt ret i at det er pinligt for Italiens største klub at de på grund af det kun må bruge 22 spillere i CL.

Hvad skal Juventus med hele 3 dmc (Pjanic, Can og Khedira) når de samtidig har hentet Rabiot og Ramsey og fortsat har Matuidi og Betancour til den centrale midt bane ?

Hvad vil de med 3 højre wings?

Der trænger virkelig til at blive ryddet op i truppen især hvis Juventus skal gøre sig forhåbninger om at vinde CL.
Peter Lund 13:42          
Det er vel meget ligetil hvem som skal ud af klubben.
Gonzalo Higuain
Juan Cuadrado
Marco Pjaca
Sami Khedira
Merih Demiral - lånes ud for spilletid.
Mattia Perin
Indspark med bolden 14:01          
Ingen tvivl om, at der er for mange centrale midtbanespillere i Juve

Pjanic er stjernen, det er ham der skal lede og fordele boldene fra sin position som dybtliggende DM, Can ser umiddelbart ud til, at være 1. reserve til den plads (Pjanic skal jo også have pauser/kan blive skadet), så pilen peger på Khedira, men Matuidi er nok også i spil, ikke fordi de nødvendigvis vil af med ham, men som Sarri siger, de skal af med nogle...

Bentancur tror jeg rigtigt gerne de vil beholde (han er også den med længst kontrakt, af de centrale midtbane spillere), men igen han er ikke umiddelbart 1. valg, og de skal af med nogle...

Ja, Cuadrado ligner ikke en h.wing, der kommer til at spille særligt meget, men hvem er interesseret? og på den anden fløj er der Pjaca, får han nogensinde sit gennembrud i Juve?

Og så er der jo Higuain, som Juve meget tydeligt har sagt, de gerne vil sælge, men ingen vil købe til den pris (og løn -og han har jo heller ikke imponeret på det seneste i hverken Milan eller Chelsea), og Sarri vil gerne beholde ham...
Mandzukic ligner også en spiller på vej ud, men ja...

De har også måtte accepteret bud på Dybala, selvom hverken klubben eller Sarri (eller fansene) vil af med ham, men han kan sælges for et relativt stort beløb (og er ung)...

De har også 5 CBs -og så er det Rugani (ung) der er på vej ud? men ja...
Perin var på vej ud, men blev skadet...

Grundlæggende er der jo en udfordring i, at det generelt er de relativt ældre og dyre spillere (især Higuain, Khedira, Cuadrado & Mandzukic), der også har en relativ høj løn, som Juve gerne vil af med, og det er der mange klubber, der ikke kan leve med økonomisk (for dyrt), så det er svært...

(og så kan man jo blive nødt til at acceptere bud på spillere som Kean, Rugani & Dybala)
Søndag 18. august