Luk

Juventus halede ind på Milan med sejr

| Serie A | 1 kommentar

Juventus tog onsdag aften en 3-1-sejr over Parma, som betyder, at de kun er et point efter Milan på andenpladsen, som tidligere på dagen tabte.

Juventus havde en gylden mulighed for at hente tre point ind på AC Milan på andenpladsen i Serie A, da de onsdag tog imod bundholdet fra Parma, som havde danske Andreas Cornelius på bænken fra kampens start.

Bundholdet fik en drømmestart på kampen, da Gaston Brugman drejede en tungt skud over muren på et frispark og scorede til 1-0 for udeholdet.

Juventus-holdet vadede dog i chancer frem mod pausen, så derfor var det helt fortjent, at de fik udlignet.

Efter en dødbold landende bolden for fødderne af Alex Sandro, som tog et godt træk, inden han hamrede holden op under overliggeren til 1-1.

Få minutter efter pausen var Sandro minsandten på pletten igen, da han stod fri på bagerste stolpe på oplæg fra Juan Cuadrado.

Midt inde i anden halvleg skriv Matthijs de Ligt sig også på listen over usandsynlige målscorere i kampen, da han ganske uimodståeligt headede bolden i kassen til 3-1 på et hjørnespark fra Cuadrado, som blev noteret for sin anden assist i kampen.

Mod slutningen var Cristiano Ronaldo også tæt på at score, men han måtte se sit forsøg gå tæt forbi den ene opstander.

Derfor sluttede opgøret med en 3-1-sejr til Juventus, som betyder, at de nu kun har et point op til Milan på andenpladsen, mens der fortsat er 11 point op til Inter på førstepladsen.

Andetsteds spillede Genoa og Benevento 2-2, mens bundproppen fra Crotone tabte 0-1 til Sampdoria i en kamp, hvor danske Mikkel Damsgaard blev indskiftet.


Af Theis Fischer Brandt

1 kommentar

Juv 03:06          
Ingen nyheder med Juve på bold, før de har trukket sig..... føj....
Tirsdag 25. januar
Mandag 24. januar