Luk

Juventus nedkæmpede Genoa med perlemål

| Serie A | 12 kommentarer

Infoboks

Genoa - Juventus 1-3
Serie A
50' 0-1 Paulo Dybala
56' 0-2 Cristiano Ronaldo
73' 0-3 Douglas Costa
76' 1-3 Andrea Pinamonti

Paulo Dybala, Cristiano Ronaldo og Douglas Costa scorede alle et fremragende mål, da Juventus slog danskerklubben Genoa med 3-1.

Med Lazios sejr tidligere tirsdag var der pres på Juventus i udekampen mod Genoa.

Maurizio Sarris tropper var inden kampen således blot et enkelt point foran Lazio i Serie A-tabellen, men Juventus gik ind til opgøret med stor selvtillid efter en række sejre.

Danske Lasse Schöne var i startopstillingen for Genoa, mens Lukas Lerager var med på udskiftningsbænken.

Juventus sad på det meste i første halvleg, men det lykkedes ikke gæsterne at komme foran.

Cristiano Ronaldo var nærgående i to situationer, men Mattia Perin i Genoa-målet blev ikke passeret i de første 45 minutter.

Fra starten af anden halvleg blev Lasse Schöne afløst af Lukas Lerager, men bare fem minutter inde i halvlegen var danskerklubben bagud.

Her tog Paulo Dybala sig nemlig en glimrende dribletur i Genoa-feltet, inden han med en flad afslutning overliste Perin, og så var mesterskabsfavoritterne planmæssigt foran.

Den føring blev fordoblet syv minutter senere, da Cristiano Ronaldo efter et godt drev med bolden bragede kuglen i mål ved fjerneste stolpe og sendte Juve på 2-0.

Juventus lukkede mere eller mindre kampen med små 20 minutter igen, da Douglas Costa på overlegen vis krøllede bolden over i det lange målhjørne uden chance for Mattia Perin, 3-0 til Sarris mandskab.

Genoa fik dog bragt en smule spænding tilbage i opgøret bare tre minutter senere, da Andrea Pinamonti scorede til 1-3, men mere spændende blev det ikke.

Juventus vandt en ganske komfortabel sejr på 3-1 og er igen fire point foran Lazio i toppen af Serie A.


Af Martin Schmidt

12 kommentarer

00:00          
Vilde mål! Kvalitet!
Indspark med bolden 00:03          
Alle målene var vel egentlig kvalitet idag :-)
frederik.nielsen 00:10          
Flot kamp af Juventus idag. Spillet flød super godt+ 3 super flotte mål. Højt niveau.
MGPsamba 07:21          
Seneste Genoa-kamp: Schøne sættes ind og et point hentes.
Gårsdagens Genoa-kamp: Schøne tages ud og straks er kampen tabt.
Dette er i hvert fald min indre logik:-/
Indspark med bolden 07:44          
He he ;-)

Det var nok en af de kampe, der for Genoa bare skulle overståes, men din glæde ved Schøne kan ingen tage fra dig :-)

Han spiller (også) godt i Serie A, så spændende at se hvor længe han holder på landsholdet
-så længe han kan være fast mand i en Serie A klub, så må han jo også være god nok, spørgsmålet bliver måske hvor længe han selv vil fortsætte?-
Liguria4321 08:03          
Serie B, arriviamo !
John Smith 16:48          
Når Dybala er i topfrom overgås han kun af Messi. Nok er Mbappe hurtigere, men Dybala er bedre teknisk og har lige så meget fart på de første to metre, hvor han er umulig at fange. Og så er det venstreben guddommeligt.
Men der er godt nok mange spillere, der skal sælges i Juventus.
Danillo
De Sciglio
Rugani
Perin
Romero
Khedira
Matuidi eller Rabiot
Bernadeschi
Higuain
Måske Ramsey
De har bare ikke klassen og ville ikke spiller i City, PSG, Liverpool, Barca, Real eller Bayern.
Ved godt at det ikke sker. Men køb Ferran Torres 50 mill og Aouar 50 mill eller Donny Beek 55-60 mill og sælg så 4-5 af de spillere.
Søndag 12. juli