Luk

Juventus slog bundholdet Torino til allersidst

| Serie A | 11 kommentarer

Infoboks

Juventus - Torino 2-1
Serie A
9' 0-1 Nicolas N'Koulou
78' 1-1 Weston McKennie
89' 2-1 Leonardo Bonucci
90' 2-1 Carlo Pinsoglio

Juventus kæmpede med at skabe chancer på hjemmebane mod bundholdet Torino, hvis håb om point holdt helt indtil et minut før tid, hvor Leonardo Bonucci scorede til slutresultatet 2-1.

Juventus jagtede deres femte sejr i deres tiende forsøg i Serie A, da Torino lørdag aften gæstede Allianz Stadium til lokalopgøret Derby di Torino.

De ni dobbelte forsvarende mestre fra Juventus havde ikke fået den ønskede start på sæsonen, og før opgøret indtog de en fjerdeplads med seks point op til AC Milan på førstepladsen.

Torino havde dog heller ikke fået en optimalt start på sæsonen, og med deres placering to point under stregen på 18. pladsen gik de ind til kampen med oddsene imod sig.

Juventus satte sig på boldomgangen fra kampens start, men det var Torino, der efter ni minutter kunne juble over kampens åbningsmål.

På et hjørnespark faldt bolden efter et klumpspil for fødderne af Nicolas N'Koulou, der på kanten af det lille felt sparkede bolden i kassen med vristen. 1-0 til gæsterne.

Tre minutter senere fik Simone Zaza en stor mulighed for at bringe gæsterne yderligere i front, men alene mod Wojciech Szczesny sparkede han bolden direkte på kroppen af polakken.

Juventus havde svært ved at nedbryde Torino, der kæmpede en brag kamp i bagkæden. Derfor lykkedes det heller ikke værterne at udligne gæsternes føring, som holdt til pausen.

I anden halvleg havde begge mandskaber umådeligt svært ved at spille sig til chancer eller blot optræk til store muligheder.

Efter 57 minutters spil fik Juan Cuadrado braget bolden i kassen fra en ripost på et hjørnespark, men da Leonardo Bonucci blokerede Salvatore Sirigus udsyn på stregen, blev målet annulleret efter et VAR-eftersyn.

Tretten minutter før tid lykkedes det Juventus at score det udlignende mål. Juan Cuadrado sendte et indlæg ind i feltet, og uden en markering kunne Weston McKennie let heade bolden i kassen få meter fra stregen. 

Juventus lagde efter deres reducerende mål et tungt pres på Torino, og med et minut før tid blev hjemmeholdets momentum forløst.

Juan Cuadrado havde igen sidste fod på den målgivende aflevering, og endnu engang formåede Torino ikke at dække tilstrækkeligt op foran stregen, hvor Leonardo Bonucci sikkert headede bolden i kassen til slutresultatet 2-1.

Med sejren har Juventus nu tyve point, hvilket rækker til en andenplads med tre point op til AC Milan på førstepladsen.


Af Lasse Rene

11 kommentarer

Juventino45 20:02          
Trist at være Juvefan disse dage, hvor middelmådigheden råder. Der mangler i den grad midtbanespiller(e) med kreativitet. Der skal målrettede indkøb til før det vil ændre sig. Desværre.
John Smith 20:12          
Helt enig Juventino. Aouar kunne måske ruske op i middelmådigheden. Og så mangler der gennebrudsfarlige backs ala Alphonso Davies. Ved godt at de ikke kan købe ham eller en tæt på, men så køb et 18-19 årigt suppertalent, der er på vippen til det store gennembrud. Cuadradro var god i dag, men er snart for gammel og Danilo er god defensivt.
Og så må Kulesevski og Dybala komme i omdrejninger. Og Chiesa er svingende. Bentancur mangler form.
Er bare ikke overbevist om projekt Pirlo.
Juventino45 20:17          
John Smith

Du har ret. Der er tydelige mangler på nogle centrale pladser som eks. backs og midtbane. Og ja, så er der bare nogle, der ikke er stemplet ind endnu. Må sige at de sidste mange indkøb, udover Morata, har ualmindeligt svært ved at komme ordentligt i gang.
ligaes 20:31          
CR7 i krise? Nu har han ikke scoret i én kamp
John Smith 20:36          
Tænk hvis midtbanen var Savic og Aouar med velfungerende Chiesa og Kulesevski på fløjene.
Eller 4,3,3 med Savic, Aouar og en mere og Morata, CR7 og Dybala.
bolden100 22:09          
Med det hold og de svingende resultater, så bliver det ikke til nogen titler i år. Jeg fatter til stadighed ikke, at de turde satse på Pirlo. Der er vel ikke andet for, end at græmmes kamp efter kamp og håbe på bedre tider næste sæson. Det lyder måske lidt pessimistisk så tidligt på sæsonen, men de er så svingende, at jeg ikke kan se, hvodan de skulle få nok point til at vinde serie A eller komme forbi næste runde af CL.
Juvepower 23:25          
Jo jo men pirlo er vel ikke så dårlig endda, 5 kampe og 5 uafgjorte (har ikke tabt i ligaen) fint arbejde i cl. (Alle kan tabe til Barca) 2 halvleg i dag begynder det et ligne det gamle juve igen (please dybala step up)
Lørdag 23. januar