LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Jysk trio i toppen af oprykningsspillet

| Danmark | 6 kommentarer
Jysk trio i toppen af oprykningsspillet
Foto: Jan Sand
Tre jyske hold præger toppen af det kommende oprykningsspil, der åbner med blandt andet Skive mod HIK. 

2. divisions grundspil er afsluttet, og dermed er de 24 hold nu fordelt i op- og nedryknings-slutspillene. 

I oprykningsspillet har tre jyske hold skilt sig ud i toppen inden de 11 kommende runder, hvor alle møder hinanden én gang - enten ude eller hjemme. 

Oprykningsspillet:

Skive 50 point (56-27)*

Kolding IF 46 point (46-21)*
----------------------------------
Brabrand 45 point (37-19)*

Middelfart 40 point (35-21)*

AB 39 point (36-20)*

Jammerbugt 39 point (34-22)**

Aarhus Fremad 38 point (33-20)**

Brønshøj 36 point (44-32)*

B93 35 point (39-37)**

Vanløse 33 point (31-25)**

Ringkøbing 33 point (27-30)**

HIK 32 point (34-28)**

*Seks hjemmekampe og fem udekampe
**Fem hjemmekampe og seks udekampe


Samtidigt er første runde af oprykningsspillet også klar, da kampene her bliver fastlagt efter en allerede aftalt skabelon.

Det øjeblikkelige førerhold i oprykningsspillet Skive åbner således med en hjemmekamp mod HIK.

Divisionsforeningen påbegynder i weekenden arbejdet med at programlægge resten af op- og nedrykningsspillet, og man håber at have det endeligt på plads senest tirsdag.
    Dog står det klart, at alle i anden runde spiller modsat af første runde. Det vil sige, at hjemmeholdene i første runde får udebane i anden runde og omvendt.

    Første spillerunde i oprykningsspillet:
    Skive-HIK
    Kolding-Vanløse
    Brabrand-B93
    Middelfart-Ringkøbing IF
    AB-Aarhus Fremad
    Brønshøj-Jammerbugt

    mikael@bold.dk



    Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
    Advertisement Advertisement

    Af Mikael Blond

    6 kommentarer

    Nicodemus 16:31          
    Det er også de jyske hold der fører an i nedrykningskampen i Superligaen... så det passer jo meget godt sammen.
    Globus 17:02          
    Ret tydeligt at forskellen var større mellem top og bund i den jysk/fynske pulje. Nu bliver det spændende at se om det er fordi toppen var virkelig god eller om det var bunden der var virkelig dårlig.
    Lifetec 20:32          
    I år er det topholdene fra vest der har fordelen af en "knækket" række. Næste år kan det være omvendt. Men ligegyldigt hvad, er det fuldstændig vanvittigt, at holdene i oprykningsgruppen ikke har mødt de samme hold når pointene gøres op til sidst. Hvordan kan nogen ved deres fulde fem vedtage en så komplet usportslig struktur!
    Weiss88 04:18          
    Det her beviser jo meget godt, at man har en kæmpe fordel af at ligge i vestpuljen, hvor der er flere svage hold, end der er i østpuljen. Det er lige så skævt, som det tidligere system.

    Det vil give langt mere mening enten kun at have én stor 2. division, der spilles helt igennem, eller alternativt at have en øst- og en vestpulje som nu, men hvor der blot spilles hele vejen igennem med en oprykker fra hver pulje, uden at der er et op-/nedrykningsspil.
    P.Todberg 14:11          
    Om det er den en eller den anden række der er stærkest kan skifte fra sæson til sæson, men det mest vanvittige er, at man kun skal spille én kamp mod de hold fra den anden halvdel, og man ikke ved om det er ude eller hjemme. Fuldstændig håbløst!

    Så Middelfart møder AB tre gange, mens de møder Kolding en enkelt gang. Tydeligt konkurrenceforvridende! Man har ganske enkelt ikke tænkt sig om, da man blev enige om denne struktur. Man skal virkelig håbe på hjælp fra andre, hvis Skive og Kolding skal hentes, da man ikke selv får to kampe/chancer for at hente point mod dem. Man bliver træt.
    poh 21:56          
    Jeg har set en del tvivlsomme strukturer de seneste sæsoner, men 2div i år er nok det mest latterlige so far. Fatter ikke at vi skal møde Brønshøj en tredje gang, men kun møder holdene fra pulje 1 én gang. Det skriger til himlen. Lav nu bare én stor 2div og drop det latterlige slutspil....
    Mandag 22. april