LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Kadrii forlængede formstærke OB's sejrsstime

| Superligaen | 10 kommentarer
Highlights: Kadrii blev dobbelt målscorer i OB-sejr
Highlights: OB vandt efter flot comeback mod FCN
Highlights: FCM og OB bød på dobbelt straffe, header-loop og rødt kort
Hjulmand om situationen i FCN: Vi kan godt blive en del af nedrykningskampen
Drachmann efter sejr over FCN: Kynismen gjorde forskellen
Nelsson efter nederlag: Det var en fortjent OB-sejr
Kadrii forlængede formstærke OB's sejrsstime
Foto: Getty Images
Bashkim Kadrii var på pletten to gange for OB, da de lørdag eftermiddag snuppede fjerde sejr på stribe i Superligaen og slog Vendsyssel med 2-0.

Da Vendsyssel og OB tørnede sammen i første spillerunde af denne sæson, snuppede oprykkerne en overraskende sejr på 3-2 i Hjørring.

Lørdag eftermiddag skulle Jakob Michelsens tropper forsøge at få revanche. Jens Jakob Thomasen blev skadet under opvarmningen og i stedet startede Julius Eskesen for det fynske hjemmehold.

Vendsyssel kom godt ud til kampen,men efterhånden som minutterne gik, overtog OB mere og mere initiativet. 

Efter 18 minutters spil kom OB foran. De kombinerede flot og til sidst havnede bolden i højresiden hos Ryan Johnson Laursen, der sendte et præcist indlæg ind til Bashkim Kadrii, som fik netmaskerne til at blafre.

OB var i fuld kontrol efter målet og de Vendsyssel havde svært ved at true den efterhånden velsmurte OB-maskine. Til gengæld havde Nicolai Flø i Vendsyssel-målet heller ikke ret meget at lave. OB gik til pause foran med en enkelt.

I anden halvleg fik Flø mere at lave i indledningen. Først havde han et par gode aktioner, da Nicklas Helenius var ved at slippe fri igennem og nogle minutter senere leverede han en flot redning, da Kadrii kom fri til afslutning.

Det begyndte at lugte mere af 2-0 end 1-1 og det blev også realiteten. Kadrii fik plads til venstrebenet på kanten af feltet og så lagde han fladt bolden i nettet uden for Fløs rækkevidde.

Indskiftede Kamil Vacek fik en gylden mulighed for at komme på tavlen til sidst i opgøret, men helt fri foran mål måtte han se Alexander Juel Andersen komme tilbage og blokere skuddet.

OB kørte sejren hjem og det var således fynboernes fjerde sejr i træk i Superligaen. De er oppe på fem sejre på stribe, hvis man tæller pokalturneringen med.


Se Premier League hele weekenden Stream live på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nanna Møller Karlsen

10 kommentarer

MVM 17:59          
Vigtigt. Lige en sejr mere inden pausen, så ser det fornuftigt ud.
Foggy 18:09          
Jakob Michelsen er ved at få indfriet potentialet i OB.
anders.hede 19:05          
Gad vide om der var nogen der ønskede træneren fyret for noget tid siden - sikke en fejl i så fald
badazz 19:15          
God stime vi har gang i.
Tvivler dog på at vi kan fortsætte næste runde når vi skal til FCM. Dem har vi haft det svært mod de sidste mange år (sådan føles det i hvert fald).
MNH 19:45          
Flot af Odense at hive fire i træk.

Men hvor fanden er tilskuerne?? Med over 200.000 i nært opland burde I edermame gøre det bedre..
soerenb 20:25          
FCM - OB = seks points kamp! Sådan må det være!
Lørdag 15. december
Fredag 14. december