Luk

Kæk Walker: Jeg plejer at være efter keeperne

| Champions League | 0 kommentarer

Kyle Walker fik sig nogle gode erfaringer med fra sine omtrent ti minutter som målmand for Manchester City onsdag aften.

Kyle Walker fik sig lidt af en oplevelse, da han onsdag blev skiftet på banen som målmand i Manchester Citys opgør mod Atalanta.

Højrebacken blev sat ind, fordi Ederson var skadet og Claudio Bravo vist ud, og Kyle Walker reddede med lidt besvære et frispark i sin første aktion.

Selvom han ikke nåede mange minutter og berøringer på kassen, så lærte han alligevel lidt.

- Jeg er nogle gange efter keeperne til træning, men jeg fandt ud af, at man indimellem skal bruge to berøringer for at redde en bold, siger Walker spøgefuldt ifølge BBC.

Manchester City fik ét point med hjem, og det var Walker tilfreds med.

- Vi kom her efter en sejr eller et point, så det er godt at komme herfra med et point, siger Walker.

Manchester City fører sin gruppe ganske solidt.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Tirsdag 25. februar
Mandag 24. februar