Luk

Kæmpe fadæse: FCK smadret på Falster

| Sydbank Pokalen | 135 kommentarer

1. divisionsholdet Nykøbing FC smadrede FC København med hele 3-0 i tredje runde af pokalturneringen. Sebastian Koch scorede to mål, mens Mathias Kristensen lavede et.

FC København skulle onsdag forsøge at vaske skuffelsen fra søndagens nederlag i topdysten til FC Midtjylland væk.

Opgaven var en pokalkamp på udebane mod 1. divisionsoprykkerne Nykøbing FC, og til opgøret skiftede Jess Thorup på flere pladser.

Blandt andet fik Kalle Johnsson chancen i målet, mens spillere som Peter Ankersen og Kamil Wilczek fik en sjælden startplads. Oveni det var der debut til norske Ruben Gabrielsen, som startede i midterforsvaret ved siden af Nicolai Boilesen.

Men Thorup og FCK'erne skulle få sig en forfærdelig forskrækkelse på Falster.

Værterne spillede godt fra start og efter få minutter viste Mathias Gehrt sig frem med en flot afslutning.

Men FCK var også fremme hos NFC, da både Pep Biel, Wilczek og Ankersen bød sig til i indledningen, men derfra skulle det gå ned ad bakke.

Efter 14 minutter lavede Pierre Bengtsson en stor fejl, da han spillede Gehrt helt fri. Han tog flot bolden med sig og lagde efterfølgende bolden til side til Sebastian Koch, der på forrygende vis udplacerede Kalle Johnsson.

Dermed 1-0 og en chokstart for FCK, men det skulle blive endnu værre bare fem minutter senere.

Et enormt velspillende NFC-hold brød igennem i venstre side, hvor Peter Ankersen blev fanget fremme i banen. Bolden røg ned langs venstresiden, hvorfra den med et flot indlæg blev sendt ind foran mål til Koch, der igen nettede, og så var værterne på utrolige 2-0.

Det fik Jess Thorup til at reagere, og ud blev pillet både Pierre Bengtsson og Rasmus Højlund.

Ind kom Viktor Kristiansen og Jens Stage, og de var da med til at hjælpe på en bedre FCK-periode, hvor favoritterne fik presset sig længere frem ad banen, men det skulle ikke blive til scoringer før pausen.

I pausen kom William Bøving og Jonas Wind på banen, og efterfølgende havde FCK en strålende periode, hvor Jens Stage blandt andet var tæt på at komme på en afretning tæt under mål.

Kort efter var Jonas Wind tæt på med en god mulighed efter et solidt FCK-tryk.

Wind fik bolden et par meter fra straffesparkspletten, og landsholdsangriberen trykkede af, men afslutningen blev reddet på stregen.

Mens FCK konstant forsøgte at åbne NFC op, så var det uden held, for værterne forsvarede sig fortrinligt.

Mod slutningen havde Wind en ny god mulighed efter oplæg af Kevin Diks, men igen måtte Wind ærgre sig.

Mens det længe lignede en 2-0-sejr til Nykøbing FC, så skulle værterne gøre det endnu værre for FCK, da man i det 88. minut slog kontra.

Sebastian Koch kom fri i venstre side og afdriblede Nicolai Boilesen. Siden spillede han bolden på tværs til en helt fri Mathias Kristensen, der uden problemer sendte 3-0-målet i kassen.

Det skulle blive kampens resultat, og dermed var fadæsen en realitet. NFC er nu videre til fjerde runde, mens FCK er færdig i pokalturneringen.

Andetsteds vandt Randers FC med 3-2 over Fremad Amager. Stephen Odey scorede igen to gange, mens unge Filip Bundgaard nettede et enkelt mål.

Kristoffer Munksgaard og Emil Staugaard scorede for Fremad Amager.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Jonas Dalgård
Torsdag 28. oktober
Onsdag 27. oktober
Hjulmand nomineret til Årets Leder 2021
13:32
Nej tak til vaccine: Bayern-stjerne i modvind
13:31
Nej tak til vaccine: Bayern-stjerne i modvind
13:30
Brøndby lader flere profiler stå over i pokalen
13:30
Esbjerg fB - Tråden der kører i ring...
13:30
Norwich-chef: Farke bliver - Norwich overlever
13:30
PS&E opjusterer 2021-forventninger markant
13:29
FCK-hooligans overfaldt hjemmesygeplejerske
13:27
Nej tak til vaccine: Bayern-stjerne i modvind
13:26
PS&E opjusterer 2021-forventninger markant
13:25
PS&E opjusterer 2021-forventninger markant
13:25
Medie: Capellas overtager midlertidigt i Barca
13:23
Esbjerg fB - Tråden der kører i ring...
13:23
Avis: Randers betaler fem mio. for nigerianer
13:23
Nej tak til vaccine: Bayern-stjerne i modvind
13:23
Ancelotti støtter Koeman: Han har givet alt
13:22
Nej tak til vaccine: Bayern-stjerne i modvind
13:22
FCK-hooligans overfaldt hjemmesygeplejerske
13:22
Esbjerg-ejer vil investere i tysk klub
13:20
Medie: Barca enig med Xavi - debut må vente
13:20
PS&E opjusterer 2021-forventninger markant
13:20
PS&E opjusterer 2021-forventninger markant
13:18
Coronavirus - snart ovre?
13:18
Esbjerg fB - Tråden der kører i ring...
13:18
PS&E opjusterer 2021-forventninger markant
13:18