Luk

Kæmpe koks: David J. scorer kuriøst selvmål

| 1. Division B | 3 kommentarer

Infoboks

Den danske målmand David Jensen scorede et ærgerligt selvmål for Westerlo i søndagens kamp mod Mouscron. Se det her.

David Jensen er fast mand i målet for Westerlo i den næstbedste belgiske række, men søndag leverede den ellers formstærke keeper lidt af en blunder.

Efter ti minutters spil af kampen mod Mouscron noterede Jensen sig nemlig et selvmål, da han modtog en tilbagelægning og ville sparke bolden ud i modsatte side til en holdkammerat.

I stedet sparkede den danske keeper bolden i eget net, efter det lignede, at bolden ramte en knold på banen, så Mouscron kom på 1-0. 

Heldigvis for David Jensen og Westerlo endte kampen med en 4-3-sejr, og holdet ligger fortsat nummer ét.

- Bolden lavede en mærkelig bevægelse, selvom jeg havde situationen under kontrol og havde plads nok til at sparke bolden væk. Man kunne mærke, at alt, der landede på banen, blev påvirket af regnen. Jeg burde have tilpasset mig. Jeg vil ikke sige meget mere om det, siger David Jensen til Telegraaf.

Se episoden herunder.


Af Sara Margren
Søndag 16. januar