Luk

Kæmpe overtidsdrama sikrede Frankfurt-sejr

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Greuther Fürth - Eintracht Frankfurt 1-2
Bundesliga
75' 0-1 Sebastian Rode
90' 1-1 Cedric Itten
90' 1-2 Rafael Santos Borre

Greuther Fürth havde næsten et point i hånden søndag aften i Bundesligaen, men til allersidst fik Eintracht Frankfurt scoret det vindende mål til 2-1. 

Søndag aften tog bundproppen fra Greuther Fürth imod Eintracht Frankfurt i Bundesligaen, som havde Jesper Lindstrøm med i start-11'eren.

Greuther Fürth havde inden kampen fået et point i ligaen, mens Frankfurt lå lidt over med ti point – men også kun lige over nedrykningspladserne.

Opgøret startede med hjemmeholdet mest på bolden og et Frankfurt-hold, der prøvede at komme afsted i omstillingerne.

Det lykkedes dog ikke at komme afsted i mange af dem, og så var det Greuther Fürth, som kom til flest afslutninger, uden det dog blev farligt.

I anden halvleg kom Frankfurt så lidt bedre med i opgøret, og de tog i hvert fald spillet mere til sig for at præge kampen i deres retning og med et kvarter tilbage af opgøret faldt scoringen så også ved Sebastian Rode.

Tyskeren modtog en præcis stikning i hjemmeholdets målfelt, og herfra sendte han sikkert kuglen i netmaskerne til 1-0.

En bitter pille at sluge for hjemmeholdet i en ellers tæt kamp, men til allersidst så lykkedes det alligevel Fürth at komme tilbage i opgøret. 

En dødbold blev snittet videre til bagerste stolpe, og her kunne Cedric Itten puffe bolden det sidste stykke i mål. 

Med et mål i overtiden lignede det altså bundproppens bare andet point i sæsonen og et fortjent et af slagsen, men i det fjerde tillægsminut gik det alligevel galt for hjemmeholdet. 

Et indlæg fandt angriberen Rafael Borre ved bagerste stolpe, som med indersiden kunne sparke der vindende mål i kassen til slutresultatet 2-1 efter et vaskeægte overtidsdrama. 

Efter kampen skubber Frankfurt nemlig Stuttgart imellem dem og nedrykningsstregen, mens Greuther Fürth fortsat må se sig om efter deres næste point.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar