Luk

Kaiser og co. pryglede Donyoh og Hamalainen

| 2. Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Hannover 96 - Dynamo Dresden 3-0
2. Bundesliga
10' 1-0 Marvin Ducksch
17' 2-0 John Guidetti
45' 3-0 Edgar Prib

Hannover 96 vandt i sikker stil 3-0 over Dynamo Dresden, der havde Brian Hamalainen med fra start. Godsway Donyoh kom ind, mens Simon Makienok forblev bænket.

2. Bundesliga-holdet Dynamo Dresden skulle onsdag aften forsøge at samle point sammen til kampen for overlevelse, da man på udebane mødte Hannover 96, som havde den tidligere Brøndby-spiller Dominik Kaiser med fra start.

I gæsternes trup var der mere Superliga-islæt, da Brian Hamalainen startede inde i forsvaret, mens FC Nordsjælland-udlejede Godsway Donyoh og Simon Makienok startede på bænken.

De kunne fra kampens start se sine holdkammerater få stokkeprygl.

For det var mildt sagt ikke kønt at se på, da Dynamo Dresden forsvarede i kampens første 45 minutter.

Efter ti minutter bragte værterne sig foran ved Marvin Ducksch, som fik en hård bold taget med sig ind i feltet, hvor han resolut bragede bolden i kassen.

Kort efter blev det John Guidettis tur til at komme på tavlen. Et fladt indlæg blev sendt indover, hvor Kaiser hoppede over bolden, inden svenske Guidetti sikkert lagde bolden i kassen på sin førsteberøring, og så stod der efter 17 minutter 2-0 til Hannover.

Lige inden pausen blev det værre for Hamalainen og kammeraterne på banen, for efter gode detaljer i venstresiden kunne Ducksch sende bolden ind foran, hvor Edgar Prib på flot vis dirigerede bolden i kassen.

I anden halvleg blev det en mere lige affære, men det blev sjældent helt farligt, og derfor endte kampen 3-0.

Godsway Donyoh kom ind undervejs, mens Simon Makienok så hele kampen fra bænken.

Dynamo Dresden har otte point op til overlevelse, men man har to kampe i hånden.

Hannover 96 tager med sejren et godt skridt væk fra nedrykningskampen, og man placerer sig midt i 2. Bundesliga.


Af Jonas Dalgård
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar