LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Kalju snød Flora for guldet i sidste runde

| Meistriliiga | 3 kommentarer
Kalju snød Flora for guldet i sidste runde
Foto: Getty Images
Nomme Kalju er estiske mestre. Det står klart, efter at klubben lørdag slog Narva med 4-1, mens den direkte modstander i titelræset, Flora Tallinn, tabte med 2-1 til Levadia.

Flora Tallinn havde matchbold i Estland, da sidste runde i landets liga blev afviklet lørdag middag.

Klubben lå således på førstepladsen, men på andenpladsen lå Nomme Kalju med samme antal point og en dårligere målscore. Dermed kunne Flora altså selv afgøre, om der skulle guldmedaljer om halsen.

Flora fik dog hård modstand, idet modstanderen i lørdagens afgørende kamp var Levadia, som lå på tredjepladsen inden opgøret. Kalju var oppe imod rækkens fjerdeplads Narva.

Og det startede godt for Flora, for allerede efter 17 minutter bragte klubben sig i front, da Rauni Alliku sendte bolden over stregen.

Andetsteds var Kalju dog også ret godt kørende. Allerede inden pausen stod der 2-0 i opgøret mod Narva.

 I anden halvleg begyndte det at gå skævt for Flora, som efter 51 minutter måtte se Levadia bringe balance i regnskabet, og så var mesterskabet pludselig hos Kalju.

Kalju fortsatte sin dominans efter pausen og gjorde sit arbejde færdigt med en stensikker 4-1-sejr.

Dermed var det op til Flora at sikre sig en sejr, men det lykkedes ikke at score - i stedet scorede Levadia til 2-1 i slutfasen, og dermed blev mesterskabet smidt.

Resultaterne i de to kampe sørgede for, at Kalju strøg forbi Flora i tabellen og snuppede det estiske mesterskab for første gang siden 2012.


Se alle kampe fra Nations League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

3 kommentarer

bjerghest 14:19          
Det må jeg sige! SIKKEN EN OVERRASKELSE, vi var faktisk flere fra vores lokale SDBFFFMMKMOVM-afdeling (Super Duper Baltikum-fodbold fanklub for mænd men kvinder må også være med) der var helt oppe og støde over det her resultat. Sikken en udvikling i ligaen, et 3-parløb til allersidste runde, se det ser man sku sjældent, en skam at jeg havde mine penge på Levadia ville nappe mesterskabet i år, deres trup så meget stærk ud før sæsonstart, men det er jo hvad der sker.

Til gengæld kan man nok ikke regne med at Sander Post får sin kontrakt i Tulevik forlænget, slatten sæson og 10 nederlag i de sidste 15 kampe, havde det været en anden liga var han røget ud på røv og albuer!

Hvis topholdene kan holde momentum og nogenlunde beholde deres trupper så kan vi godt forvente at 2019 udgaven af Meistriliiga bliver et festfyrværkeri af underholdene kampe og spændende opgør!
hviid77 14:43          
Fedt at skriver om den estiske Meistriliga, specielt når bold.dks officielle adresse er i Estland, respekt :-D
Dog er I forkert på den med Floras matchbold, det var faktisk Nõmme Kalju som kunne tage titlen med en sejr i sidste runde. I må følge lidt bedre med i denne oversete perle af en liga og forsøge at komme mere ud på stadions, når I er derovre ;-)
Hilsen fra Tallinn!
hviid77 14:49          
@bjerghest: Ja, ud med Sander Post, og Indrek Zelinski skal nok også finde et nyt job efter nedrykning og 13 point med Pärnu Vaprus :-D
Tirsdag 20. november
Mandag 19. november