LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Kallesøe med drømmemål i Randers' storsejr

| Superligaen Grundspil | 38 kommentarer
Crone og Graulund i ophedet Riddersholm-debat: 'Det kan du ikke være uenig i!'
Gaarde i AaB Inside: Det er hårdt at fyre en træner - men endnu hårdere at blive fyret
Randers vinder 3-0 i Aalborg efter kongekasse af Kallesøe - se alle målene
Hold nu op: Randers-spiller hamrer årets mål i kassen fra 35 meter
Ærlig Allan Gaarde til ONSIDE: Der er tider, hvor jeg tænker: 'Er det dét her værd?'
Kallesøe med drømmemål i Randers' storsejr
Foto: Getty Images

Infoboks

Randers FC - AaB
Superliga Nedrykning, Gruppe 2 (22/04)
bet365 2,30 3,50 2,87
NordicBet 2,40 3,50 2,85
Oddset 2,40 3,50 2,90
Stream Randers FC – AaB på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement
Mikkel Kallesøe scorede et fremragende mål, da Randers bankede AaB med 3-0 i Aalborg.

AaB og Randers kæmper hårdt for at komme med i top-seks, og søndag stod mandskaberne over for hinanden i Aalborg.

AaB var uden en karantæneramt Jores Okore, og det var derfor Kasper Pedersen og Jakob Blåbjerg, der startede i midterforsvaret, mens tyske Philipp Ochs i øvrigt startede på venstre back.

Hos Randers havde Thomas Thomasberg ikke de store overraskelser i ærmet fra start, hvor Nicolai Poulsen spillede sin vante plads på den centrale midtbane, mens Benjamin Stokke og Marvin Egho udgjorde duoen helt i front.

Det var gæsterne fra Randers, der var farligst fra kampens start.

Allerede efter et par minutters spil var kronjyderne tæt på at tage føringen, da en bold blev sparket ind på Jakob Blåbjerg, som var tæt på at rette bolden i mål. Han kunne dog ånde lettet op, da bolden gik forbi mål.

Få minutter efter var Randers på spil igen, da en bold havnede bagerst i feltet hos en fri Kevin Conboy, som dog måtte se sin afslutning reddet af Jacob Rinne i AaB-målet.

Gæsterne fra Randers sad på begivenhederne, mens AaB havde svært ved at få spillet til at flyde.

Efter godt en halv times spil appellerede Randers for straffespark, da Magnus Christensen gik hårdt ind i en duel med Marvin Egho i feltet, men Jørgen Daugbjerg Burchardts fløjte forblev tavs.

Kort efter pausen fik Randers endnu en god mulighed for at bringe sig foran, da Saba Lobjanidze kom frem til en skudmulighed fra en halvspids vinken - Rinne reddede dog igen.

12 minutter senere kunne den svenske målmand derimod ikke stille noget op, da Randers tog føringen. Her opsnappede Kallesøe en bolden på kanten af feltet og klaskede den ind helt nede ved foden af den ene stolpe. 1-0 til gæsterne.

Efter 65 minutters spil blev det også 2-0 til Randers, da et frispark blev smækket op i hovedet på Benjamin Stokke, der snittede bolden videre til Lobjanidze, som fik prikket bolden i mål.

Randers var i den grad ovenpå, og bare syv minutter senere kom afgørelsen. Og det var en flot én af slagsen.

Mikkel Kallesøe tæmmede et udspark fra Jacob Rinne, lod bolden hoppe og tæskede uden tøven bolden ind over den sagesløse AaB-målmand, som ikke havde en chance for at redde dommedagshugget. 3-0 til Randers.

Herefter blev der ikke scoret mere, og Randers tog dermed en fornem 3-0-sejr i Aalborg.

Med sejren hopper Randers op på en foreløbig tredjeplads, mens AaB indtager sjettepladsen i Superligaen.

Stream Randers FC – AaB på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

38 kommentarer

Groggster 15:56          
Puha, AaB. Imponerende stime af Randers efterhånden.
Redondo69 15:56          
Ganske enkelt klasseforskel. Mikkel Kallesøe med hele 2 mål er ret usædvanligt og hans mål til 3-0 er bare klasse. Nederlaget kunne have været større.

Det er godt nok imponerende af Randers i denne sæson. Det er ikke altid lige seværdigt, men det er solidt, og det giver masse af point af sig. Det havde jeg ikke forventet.
Vince Jones 15:58          
AaB folkenes attitude og indstilling er en hån mod de som har givet penge for at komme på stadion.
Tillykke med sejren RFC.
YouKnowIt 15:58          
Skandaløs præstation.

Velsagtens sæsonens dårligste - og det siger ikke så lidt..

Friis må hjem og se sig selv i spejlet, for jeg har da sjældent se så dårlige dispositioner igennem en hel kamp.

De skulle skamme sig.
bruger 91632 15:59          
KATASTROFALT at være vidne til! Der er nogle spillere på det hold, som ikke skal være der. Pedersen og Blåbjerg har ikke niveauet til et top seks hold. Ingen af dem kan distribuere bolden og har ikke ledergen. Magnus C. skubber blot bolden videre til næste mand, ingen kreativitet eller målnæse som Risgård, hvorfor man har to centrale midtbanespillere, som ikke bidrager med noget offensivt. Der skal en makker ind til Okore!
¯\_(?)_/¯ 15:59          
AaB har ingen midtbane når de bliver pressede. Det er godt nok svagt at se på. Jeg er vild med Kusk men jeg synes lidt at han er en ´vind mere´-spiller. God når han spiller på et hold der er bedre end modstanderen, men når man er på hælene så forsvinder han fuldstændig.

Würtz historisk svag.

Av av AaB.
Hynkjii 16:01          
3 forudsigelser til denne sæson. AaB kommer ikke i top 6.
Wurtz stopper til sommer
AaB ender tæt på nedrykning.
Den her indsats var da helt uacceptabelt Randers vinder på ren vilje det er da toppinligt. Synes også Friis må tage noget på sin kappe, hvordan man kan komme ud med sådan en slap attitude til 2 halvlege er mig en gåde.
Hele denne vinterpause har da været håbløs. Manglende aktivitet i transfervinduet, forkerte modstandere i opstarten!!! Hvorfor møde et teknisk hold som Vejle når de hold vi skal møde alle vil mose os med fysik, Randers, FCM, Sønderjyske og Hobro, det er på grænsen til jeg vil kalde det inkompetent. Hold kæft jeg er skuffet over AaB.
Søndag 21. april
Lørdag 20. april