Luk

Kamara: Vil kickstarte med mål mod Vejle

| 3F Superliga | 6 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (26/07)
Oddset 2,25 3,25 3,40
bet365 2,20 3,40 3,30

Randers FC har Alhaji Kamara tilbage i truppen, og den målfarlige angriber håber at kickstarte sæsonen med en scoring mod Vejle Boldklub.

Alhaji Kamara fik en stor del af sit forår ødelagt af skader, men nu er angriberen fra Sierra Leone tilbage i fuld vigør for Randers FC.

Søndag venter sæsonpremieren i 3F Superligaen, hvor man skal mod Vejle Boldklub, og målfarlige Kamara går ind til opgøret fuld af selvtillid.

- Som angriber vil jeg altid gerne score mål. Og jeg ser frem til at kickstarte sæsonen med et mål i første kamp og vinde kampen.

-  Det er dejligt at være tilbage og begynde igen. Det har været gode tre uger, jeg er klar, og det er drengene også.

- Jeg tror på, at vi kan bygge videre fra sidste sæson. Vi har ikke mange ændringer på holdet, så jeg vi har et rigtigt godt fællesskab.

- I kampene kan man se, der er en god forbindelse mellem spillerne, og jeg tror, det bliver en god sæson for os, siger Kamara til Randers' hjemmeside.

Kamara kom på tavlen ni gange for Randers i 19 kampe i sidste Superliga-sæson. 


Af Theis Fischer Brandt

6 kommentarer

Danish_Messiah 23:14          
det er så synd han konstant er skadet.

for hold da op en spiller.
Dahl 23:21          
Tror også det bliver en god sæson for Randers, men det behøver ikke lige være godt i den første kamp. :=)

Vejles trup er ikke blevet stærker, så tror det bliver en svær sæson.
GF'er 23:24          
Tror også det bliver en god sæson for Randers, men det behøver ikke lige være godt i den første kamp. :=)

Vejles trup er ikke blevet stærker, så tror det bliver en svær sæson.
Jeg vil da ikke sige at den er blevet svagere. De har fået en god træner og har unge spillere, som kun bliver bedre
ClausFC92 00:03          
Jeg vil da ikke sige at den er blevet svagere. De har fået en god træner og har unge spillere, som kun bliver bedre
Ikke blevet svagere? Vi har mistet Ekitike, Kovacic, Onugkha, Groothuizen, Bengtsson, Ramadani m. fl. og vi har fået et svensk talent fra Västeras, Manjrekar James, en uprøvet russisk målmand, en uprøvet fransk midtbanespiller og så mister vi sandsynligvis også Ojala og muligvis også Faghir. Jeg håber virkelig, at vi på et tidspunkt får hentet nogle reele forstærkninger til truppen.

Jeg er meget bekymret over at så stor en del sidste års hold er væk. Vi har ny træner og ny spillestil som vi også skal vænne os til. Jeg havde mest af alt håbet på noget kontinuitet. Jeg er sikker på, at det bliver skide godt, når vi får spillestilen ind under huden, det er slet ikke det, men jeg tror det er de færreste VB fans som er rolige lige pt.

Det er fint med talenter, men at sætte sin lid til U19 spillere i en måske endnu sværere sæson end den første, det bliver farligt.
FuckDisco 07:21          
Det er bare om at komme igang kære Kamara. Det bliver op ad bakke, når de europæiske kampe starter. Frygter det koster i suppen.
Poor Scouser Tommy 08:06          
@ ClausFC92

Enig i, at der kan være lidt usikkerhed forud for den nye sæson med ny træner og flere udskiftninger i truppen.

Jeg synes dog ikke, at VB ser sportsligt svækket ud. I så fald er det i bredden, da det kun er Bengtsson og måske Rama af de nævnte, der indgår i en idealopstilling. Ekiteke ville de fleste vel gerne have beholdt, men det var desværre ikke muligt.

Da Ezatolahi sidder tungt på 6´er-positionen, kan jeg godt se fornuften i at skifte ham med en mere boldfast og fremadtænkende type - selvom Rama er en fin spiller og en forbilledlig fighter. Både Hetemi og Gundelund er på vej og har nogle interessante spillemæssige kompetencer, som Rama ikke rigtigt besidder.

Meget står og falder med, hvad der sker i forhold til Sousa og Faghir.

Derudover vil det ikke skade med bedre dækning på backerne og i frontkæden. Bliver Ojala solgt, er det oplagt, at der skal hentes en erstatning. Greves bentøj virker efterhånden noget skrøbeligt.

Det bliver nok endnu en svær sæson. Men VB var stærke i foråret og handlede godt ind i vinterens transfervindue. Især Kolinger har gjort en stor forskel.
Søndag 25. juli