Luk

Kane i topform: Vil lede holdet frem til finalen

| EM | 13 kommentarer

Infoboks

Ukraine - England 0-4
EM Slutspil
4' 0-1 Harry Kane
46' 0-2 Harry Maguire
50' 0-3 Harry Kane
63' 0-4 Jordan Henderson

Harry Kane var glad for sine to mål mod Ukraine, men nu vil han fokusere på opgøret mod Danmark, da han gerne vil føre England frem til en europæisk finale.

England var lørdag aften i fuld kontrol, da de kørte over Ukraine med en 4-0-sejr, hvor især Harry Kane var i hopla.

Den engelske anfører åbnede ballet efter blot fire minutter, og han var glad for, at englænderne formåede at levere en stor præstation, da der har været en masse forventninger til dem.

Det fortæller Kane til BBC Sport.

- Vi var favoritter, så der var et stort pres og en masse forventninger. Det var en præstation fra øverste skuffe. Med et clean sheet og fire mål var det en perfekt aften for os.

- Det er her, hvor vi ønskede at være. Vi skabte en vision inden VM (2018, red.) om, hvad vi ville opnå. Vi tager det skridt for skridt. VM dengang var fantastisk, hvor vi dog kom til kort, men nu er vi i endnu en semifinale.

Kane har tidligere i turneringen været meget udskældt, men efter lørdagens kvartfinale har han igen vist, at han ved, hvor målet står, og det var rart for angriberen.

- Det er altid rart at score tidligt i en kamp. Det er en dejlig følelse at hjælpe holdet, da der har været en masse snak om mig og mine præstationer. Nu skal jeg være klar til den næste kamp og forsøge at lede holdet frem til en europæisk finale.

Harry Kane står nu noteret for tre mål ved EM-slutrunden.


Af Raymund Nelausen

13 kommentarer

RickGrimes 02:02          
På onsdag ryger han lige i lommen på AC
mystisk 03:04          
Spændende kamp bliver det helt klart. Englænderne kan kun skyde sig selv i foden, hvis de ikke når til finalen.
Selvfølgelig er de store favoritter vel en 60/40 imod Danmark.
Men spiller vi som i 2 halveg mod tjekkiet, bliver vi sgu kørt over.
Mangdal85 04:17          
Kjær æder Kane til aftensmad
Glory glory united 08:00          
Man kan vel ikke være "store favoritter" og så kalde den 60/40. Jeg er enig i, at England er store favoritter og nok nærmere 75/25 agtig i deres favør.
Crusader 08:20          
Alt er relativt - man sagtens sige, at et hold man vurderer til at have 60% chance for at gå videre, er store favoritter. Men det afhænger så også af hvordan man definerer "store favoritter".

Personligt mener jeg den er omkring 70/30 i Englands favør - primært pga hjemmebanefordelen. På neutral grund havde jeg kaldt den til 55/45 og på DK´s hjemmebane ville jeg sige 60/40 i Danmarks favør.
Chris1234 09:17          
Hjemmebanefordelen kan også hurtigt vise sig at være en ulempe. Såfremt englænderne klarer sig skidt, så får de problemer med publikum det er 100. Så kan det gå hen og blive en fordel for DK
Leeds66 09:33          
Englands 4-0 sejr kan nemt blive en sovepude for dem; de er notorisk selvovervurderende. Jo, englænderne ER favoritter mod os på onsdag - får vi det første mål, tror jeg rigtig meget på dansk sejr. Kom så Danmark!
Søndag 24. oktober