Luk

Karim Zaza vender hjem til Vendsyssel

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Den tidligere Superliga-profil Karim Zaza tiltræder som ny målmandstræner i Vendsyssel FF, hvor han tidligere har været.

Karim Zaza forlod denne sommer Vejle efter at have været målmandstræner i Nørreskoven siden marts, og nu rykker han igen nordpå.

Vendsyssel FF oplyser, at man tilknytter Zaza som målmandstræner, og at han har første dag på træningsbanen allerede denne tirsdag.

Karim Zaza sluttede i 2014 sin aktive karriere i netop Vendsyssel, hvorefter han i en periode var assistenttræner i klubben, så det er velkendte omgivelser for den 46-årige dansk-marokkaner.

Vendsyssels første kamp i den nye sæson af 1. division er ude mod Esbjerg på søndag.


Af Martin Schmidt
Søndag 25. juli