Luk

Kasakhstan gav San Marino flere prygl

| EM | 0 kommentarer
Kasakhstan gav San Marino flere prygl
Foto: Getty Images

Kasakhstan tævede San Marino med 4-0 i EM-kvalifikationens Gruppe I.

Tirsdag blev der spillet en tidlig kamp i EM-kvalifikationen, da Kasakhstan tørnede sammen med San Marino i Gruppe I.

San Marino har – som altid fristes man til at skrive – været prügelknabe i gruppen, hvor det inden dagens opgør var blevet til nul point og en målscore på 0-16 efter tre kampe.

Kasakhstan havde da heller ikke de store problemer med miniputterne. Nok skulle de frem til sidste minut af første halvleg, før Islambek Kuat bankede Kasakhstan på 1-0, men i anden halvleg gik det nemmere.

Først øgede Maxim Fedin til 2-0 efter en time, inden Gafurzhan Suyumbaev og Bauyrzhan Islamkhan gjorde det til først 3-0 og siden 4-0, der blev kampens resultat.

Kasakhstan rykker med sejren op på tredjepladsen i gruppen - a point med Rusland og Skotland, der dog begge har en kamp i hånden.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 27. juni
Onsdag 26. juni