Luk

Kasi-Jesper vil skyde millioner i Brøndby

| 3F Superliga | 29 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (04/02)
Bet25 3,00 3,60 2,27
Oddset 3,05 3,65 2,25
bet365 3,00 3,40 2,30

Rigmanden Jesper 'Kasi' Nielsen ønsker at skyde millioner i Brøndby, så snart han er færdig med en retssag, der kan sikre ham milliarder.

Brøndbys tidligere hovedsponsor Jesper 'Kasi' Nielsen har planer om at involvere sig i klubben igen.

Rigmanden er i øjeblikket en del af en retssag mod hans tidligere forretningspartner Pandora, men han forventer at få sit milliard-krav opfyldt.

Herefter vil han genrejse håndboldholdet AG København og skyde millioner i Brøndby IF, har han bebudet på sin Facebook-side.

I et interview med B.T. forklarer han, at ikke vil overtage Brøndby, men hjælpe med at drive klubben.

- Når jeg kommer til AGK og Brøndby, så er det ikke med et ambitionsniveau om, at jeg skal være en del af det. Men så bliver det som sidst. Vi kommer for at gøre en forskel, siger han til B.T.

- Brøndby har været tæt på mesterskabet en enkelt gang, men ellers har vi været ude af mesterskabskampen i mange år.

- Og det er ikke der, jeg vil se Brøndby. Hvis jeg skal ind i Brøndby, så skal jeg ind med noget, der kan bruges. Her tænker jeg selvfølgelig på finansiel styrke.

Kasi-Jesper skylder i forvejen Brøndby omkring 30 millioner fra et tidligere sponsorat, som klubben altså kan se frem til at få, hvis ellers retssagen falder ud til rigmandens fordel.

Brøndbys bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, ønsker ikke at kommentere på, om han vil være åben over for et samarbejde med Jesper Nielsen, men sidste år sagde han til B.T., at han var 'velkommen til at melde sig'.


Af Sara Margren
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar