Infoboks
Det har været en udfordring at udtage den danske trup til de kommende Nations League-kampe fortæller landstræner Kasper Hjulmand.
Den danske landsholdstrup, som i juni spiller fire kampe på ti dage, bliver udtaget tirsdag klokken 13.
26 spillere skal udtages til de kommende Nations League-kampe, og den danske landstræner Kasper Hjulmand lægger ikke skjul på, at det er svært at få puslespillet til at passe.
Det siger landstræneren til TV 2 Sport
- Det har været mere kompliceret end normalt. Normalt er fokus på at vinde kampene, der står foran os, men vi er i et VM-år, hvor vi har i alt to samlinger og fem træningsdage, inden vi møder Tunesien.
- Det har krævet en hel del overvejelser i forhold til VM, hvordan vi vil gøre omkring hverdagene i lejren, de spillemæssige overvejelser, vores protokoller og lærdom fra EM. Det hele skal introduceres, så der er flere parametre i spil for den her lejr, siger Kasper Hjulmand.
Landstræneren siger også, at et par spillere, som ikke har fået fast spilletid i deres respektive klubber, vil blive udtaget, fordi de fire kampe læner sig så tæt op af VM-slutrunden i Qatar.
Danmark møder Frankrig den 3. juni, og derefter følger kampe mod Østrig, Kroatien og Østrig igen.
9 kommentarer
De fleste skifter nok klub til sommer , så der bliver tryk på.
Synes de mangler spilletid for at komme i topform. Nogle selvfølgelig på grund af skader.
Mener alt det taktiske Hjulmand gerne vil have tilført landsholdet før VM, det er svært når spillerne ikke er med i landholdssamlingerne.
Uanset hvad så hård konkurrence, hvilket jo alt andet er godt.
Men de her 3 kampe indenfor kort tid i NL kræver en vist bredde, hvor man jo også gerne vil have at de aller bedste er med. Men dilemma når man også skal have spillet og taktisk lært dem man regner med er de 23 bedste når VM truppen skal udtages.
Jeg i øvrigt uenig med Wass er klart førstevalg frem for Nissen. Kan se Wass har en masse rutine, en fleksibel spiller der kan bruges flere steder, hvilket er et stort plus. Men Nissen har bare imponeret mig sindsygt meget! Så ja håber begge kommer med, men ellers ville jeg satse på Nissen hvis valget stod mellem de to. Sorry men ikke været vildt imponeret over Wass på landsholdet. Syntes han smider for mange bolde væk.
Cornelius banker også i gennem nu, og Wind spiller fast Bundesliga nu. De må efterhånden være de to førstevalg på den centrale angriber. Så kan man godt argumentere for at udelade en af de tre ovenstående for en kantspiller som Skov eller Bruun Larsen. Tror jeg det sker - nej. Men der er trods hans udmelding, lidt plads til en overraskelse eller to.
Ja der er sgu ikke mange pladser, så en del der til slut må sies fra. En VM trup med 23 mand, hvor de 3 er målmænd, så er der teoretisk kun 2 spillere til hvert plads. Medmindre nogle der kan bruges flere steder, som måske får lidt plus på kontoen, når der skal sies fra.
Du allerede nævnt mange. Går det efter planen så er Damsgaard forhåbenligt også med i VM truppen. Ligesom Skov Olsen. (ved ikke om ham du tænkte på ?)
Så er hård konkurrence.