Æresdivisionen -Kasper Larsen jagter nyt udlandseventyr
2018-06-25 15:45:01
Foto: FC Groningen

Kasper Larsen jagter nyt udlandseventyr

Efter sit kontraktudløb i Groningen håber Kasper Larsen nu på at finde en ny klub i udlandet, og den tidligere OB-stopper holder sine muligheder åbne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere OB-spiller Kasper Larsen har tilbragt de seneste tre år i hollandske Groningen, men samarbejdet fortsætter ikke, efter at forsvarsspillerens kontrakt er udløbet denne sommer.

Kasper Larsen fortæller til bold.dk, at Groningen havde option på at forlænge kontrakten med ham for yderligere et år, men klubben valgte ikke at benytte sig af muligheden, og derfor er han nu på jagt efter en ny klub.

Ifølge Larsen er der lige nu ikke noget konkret under opsejling, og derfor bruger han lige nu tiden på at se sine muligheder an. Selvom han ikke fuldstændig vil udelukke et skifte tilbage til dansk fodbold, slår han dog fast, at en klub i udlandet er det primære ønske.

- Det er klart, at der er flere muligheder, så jeg bruger jo tiden lige nu på at finde ud af, hvordan fremtiden skal se ud. Jeg er uden kontrakt nu, og det gør det måske lidt lettere at finde en ny klub.

- Der er mange steder, der kan være gode for mig, så derfor har jeg heller ikke et meget specifikt ønske. Det er primært en klub i udlandet, som jeg kigger efter.

- I fodbold skal man aldrig udelukke noget, så jeg vil sige, at alt stadig er i spil, og så ser jeg på det, når det kommer, siger han til bold.dk.

Den tidligere OB-stopper fik ødelagt det meste af det sidste sæson ødelagt på grund af skader, men ellers ser 25-årige Larsen tilbage på en god tid i hollandsk fodbold.

- Det har været en god tid, men i det seneste års tid har jeg været uheldig med nogle skader, men det har alt i alt været en god tid, hvor jeg stort set spillede fuld tid, når jeg var frisk og klar.

- Heldigvis er jeg fuldstændig fit igen, og jeg ser tilbage på tre gode år, hvor jeg også fik spillet Europa League kort efter min ankomst og generelt bare spillet en masse kampe. Jeg synes også, at jeg har fået udviklet mit spil i den rigtige retning.

Kasper Larsen nåede i sine tre sæsoner i hollandsk fodbold at spille 56 kampe for Groningen.

bold@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce