Kasper Pedersen er glad for sit skifte til Esbjerg, hvor han håber, at han kan være med til at få klubben tilbage i Superligaen.
Esbjerg er på vinterpause i 1. division på en delt førsteplads med Viborg. Fredag aften kunne Esbjerg meddele, at man har forstærket truppen til forårets afgørende runder, da man har hentet Kasper Pedersen i AaB.
Pedersen har et klart mål for sit første halvsæson i den blå-hvide trøje.
– Jeg er glad for at være ny mand i EfB, som er en traditionsrig og stor klub. Der er store ambitioner her, og på den korte bane er der et erklæret mål om at rykke tilbage i Superligaen allerede til sommer, hvilket jeg vil gøre alt for, vi lykkes med, siger Pedersen til klubbens hjemmeside.
- Nu glæder jeg mig bare til at møde mine nye holdkammerater og komme godt i gang, siger Pedersen.
Kasper Pedersen får nummer 32 i Esbjerg, hvor den første store test bliver mod Vendsyssel i 1. division til februar.
6 kommentarer
Altså, at han ikke tror EfB rykker op. Igen jeg gætter. Ret meget.