AaB hentede fredag en smal testsejr, da holdet besejrede ukrainske Desna med 1-0 på en tidlig scoring af Kasper Pedersen.
AaB er i disse dage på træningslejr i Tyrkiet og spiller fredag to testkampe mod henholdsvis ukrainske Desna og Septemvri Sofia fra Bulgarien.
I den første kamp, som startede klokken 13.00, var det med det på papiret bedste AaB-mandskab, og nordjyderne fik en fremragende start.
Inden der var spillet en håndfuld minutter, sendte Kasper Pedersen AaB i front, da han dirigerede Kasper Kusks frispark videre i nettet.
AaB kom til flere gode muligheder før pausen, mens Desna kom bedre med i anden halvleg og fik testet AaB-keeper Jacob Rinne flere gange.
Den svenske målmand holdt dog stand og sikrede en smal sejr på 1-0 i en tempofyldt kamp.
Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.