Infoboks
Kawasaki Frontale har onsdag sikret sig det japanske mesterskab efter 5-0 over forfølgerne fra Gamba Osaka.
Onsdag eftermiddag dansk tid er det japanske mesterskab blevet afgjort, og det er Kawasaki Frontale, der løber med trofæet.
Med en knusende sikker 5-0-sejr over Gamba Osaka, som er nærmeste forfølger i tabellen, kan Kawasaki fire runder før tid juble over klubbens tredje mesterskab i historien.
Dermed fravrister de titlen fra Yokohama Marinos, der snuppede titlen i sidste sæson. Kawasaki vandt også mesterskabet i 2017 og 2018.
På grund af corona-pandemien blev sæsonen udskudt i marts, og nedrykning blev desuden sløjfet i denne sæson. I næste sæson udvides J. League i stedet fra 18 til 20 hold.
Vissel Kobe med Andres Iniesta og Thomas Vermaelen på holdet ligger aktuelt nummer 11 og mangler blot én kamp i sæsonen.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.