Luk

Kehinde: Gode chancer med sejr over tjekkere

| Conference League | 0 kommentarer

Infoboks

Bohemians 1905 - Jablonec
1. Division (05/12)
Oddset 2,00 3,65 3,15

Tosin Kehinde udtaler, at Randers FC har ambitioner om at gå videre fra gruppespillet i Conference League, og det vil en sejr over Jablonec torsdag aften give dem gode muligheder for.

Randers FC er torsdag aften på opgave i Europa Conference League ude mod tjekkiske Jablonec, som ligger med et point mere end danskerne i Gruppe D.

Med en sejr kan et videre avancement fra gruppespillet altså se rigtig lovende ud for Randers FC, og det er Tosin Kehinde og holdet godt klar over.

- Vi har en rigtig god chance for at gå videre fra gruppen, hvis vi vinder. Så det er dét vi bruger al vores energi og fokus på lige nu, fortæller Kehinde til Randers FC's hjemmeside og fortsætter.

- Det handler om at være taktisk klog, og hvem der laver færrest fejl. Så længe vi holder os til gameplanen, så skal vi nok få chancer og mulighed for kontraangreb i kampen. Det handler om, at vi skal udnytte vores chancer, påpeger Kehinde.

Opgøret ude mod tjekkerne er et vigtigt et af slagsen for at gå videre fra gruppespillet, og netop det er også ambitionen for Kehinde og Randers FC.

- Vores ambition er at gå videre fra gruppen, hvilket vi har gode muligheder for i denne gruppe. Det er alt, hvad vi fokuserer på og forsøger at gøre lige nu, slutter Kehinde.

Randers FC's opgør finder sted torsdag aften klokken 21.00.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Mandag 29. november