LeoVegas.dk ready? betfair Kvindebold Sukkerbold Advertisement

Kehlet vil gerne have videodommer-hjælp

| bold.nyt | 3 kommentarer
Kehlet vil gerne have videodommer-hjælp
Foto: Getty Images
I øjeblikket testes brugen af videodommere rundt omkring i Europa. Den danske dommer Jakob Kehlet følger med fra sidelinjen og har et godt indtryk af den tekniske hjælp.

FIFA-organet IFAB er i fuld gang med at undersøge mulighederne for brugen af videodommer i de store europæiske turneringer, og lige nu testes teknologien blandt andet i den italienske Serie B og den hollandske pokalturnering.

Den danske dommer Jakob Kehlet følger forsøgene med spænding og har et godt indtryk af de teknologiske hjælpemidler. 

- Der er blevet åbnet for det i fodboldloven, og nu skal det så forsøges i forskellige rækker. Jeg ved, de gør det i Serie B og i Holland, og det er en forsøgsordning, hvor der ikke er faste krav fra IFAB’s side om, hvordan det fungerer, siger Kehlet til bold.dk.

- Det gøres sikkert forskelligt i Italien og Holland, men det er glimrende, da det giver mulighed for at få testet forskellige ting. I Holland ved jeg, at der sidder en videodommer i OB-vognen, som er i direkte radiokommunikation med hoveddommeren, ligesom linjedommerne er det. 

- Hoveddommeren kan så spørge, hvordan en given situation ser ud, og så får han meldingen kort derefter fra videodommeren, og det ser ud til at virke rigtig godt.

Jakob Kehlet følger udviklingen og synes, at hjælpen er et skridt i den rigtige retning for dommere.

- Som dommer ønsker jeg altid at dømme de rigtige kendelser. Hvordan man når dertil, er jeg ligeglad med, jeg ønsker bare, det er rigtigt hver gang, og derfor hilser jeg det meget velkommen. 

- Beslutningen i Holland med Lasse Schøne synes jeg klart, var rigtig, men der mange ting, der skal være styr på, også for dommeren. Spilleren fra Willem II, der røg ud, kunne jo ikke forstå det, da han først får gult og derfor pludselig vises ud, så det er vigtigt, det er kommunikeret ordentligt ud inden.

- Både spillere og dommere er vant til, at der træffes beslutninger i løbet af et splitsekund, og når først beslutningen er truffet, kan det ikke laves om, men det kan det jo så nu. Det skal hele fodboldverdenen jo vænne sig til.

Vil gerne have det til Danmark

Kehlet håber på, at hjælpen en dag bliver indført i dansk fodbold.

- Jeg er helt sikkert positivt stemt for det. Det er der ingen tvivl om. Jeg vil gerne have alle de hjælpemidler, jeg kan få, så jeg bliver så lidt kampafgørende som muligt. Det er det, det handler om som dommer. 

- Der vil altid være en diskussion om, hvornår det kan bruges og ikke kan. Det kan selvfølgelig ikke være ved hver eneste kendelse, for så bliver det forfærdeligt at se på. 

- Tilfældet i Holland er fremragende. Han er i tvivl, giver først det gule kort, spørger sin videodommer og giver så det røde, inden spillet overhovedet er sat i gang. Sådan fungerer det optimalt. 

Kehlet forklarer videre, at han også nyder at have mållinjeteknologi, som allerede nu er ved at blive meget udbredt i europæisk fodbold.

- Det fungerer rigtig godt, men det er også meget dyrt at få ind på stadions. Vi bruger det i Champions League i denne sæson og skal bruge det i Europa League fra næste sæson.

- Jeg var selv med at teste det hos UEFA, og det virker fænomenalt godt og er en stor hjælp for dommeren. Men der skal bruges mange kameraer.

Jakob Kehlet forklarer, at der godt må bruges mållinjeteknologi i VM-kvalifikationskampe, hvis begge hold er enige om at bruge det.

mikkel@bold.dk


Af Mikkel Nøhr

3 kommentarer

Skrok65 09:33          
Hvad er problemet, få det nu indført.! Bold er en milliardindustri idag, der er ikke plads til serie 6 fejl ??
Funkeeh 09:50          
De danske dommere har brug for alt den hjælp de kan få. Så bare få det indført
saltsyre 09:57          
Prøv at læse Kim Milton udtalelse her på siden. Der er nogle ret fornuftige tanker bag.
Jeg er personligt også tilhænger af at få det til Danmark, men det skal indføres med omtanke
Søndag den 19. november
Lørdag den 18. november
Advertisement

Mest læste fodboldnyheder (24 timer)

Dortmund-boss: Det er næsten latterligt
Lørdag 18. november kl 10:15
Kvist: Mange individuelle aftaler under Åge
Lørdag 18. november kl 11:54
Arsenal fik endelig has på Tottenham
Lørdag 18. november kl 15:22
Bundu sikrede første AGF-sejr til David Nielsen
Lørdag 18. november kl 17:53
Yussuf P: Ikke kun én vej til succes
Lørdag 18. november kl 08:50

Mest læste fodboldnyheder (7 dage)

Skuffet O’Neill anerkender dansk storsejr
Tirsdag 14. november kl 23:31
Eriksen om jubilæum: Det er gået stærkt
Mandag 13. november kl 06:44
Schmeichel: Jeg sagde bare tak til Christian
Onsdag 15. november kl 08:01
Irsk profil enormt skuffet efter danske tæv
Onsdag 15. november kl 06:39
Overlegen Eriksen bragede Danmark til VM
Tirsdag 14. november kl 22:33
Hareide opfordrer DBU til FCK-dialog
Søndag 12. november kl 13:04
Hareide: Eriksen er top ti i verden
Tirsdag 14. november kl 23:59
Bendtner om straffe: Krævede lidt overtalelse
Onsdag 15. november kl 06:31
Irsk midt: Kan ikke se Danmark slå os ud
Mandag 13. november kl 10:34
VM-overblik: Danmark i tredje seedningslag
Torsdag 16. november kl 06:42
Pogba strålede i sejr og Zlatan-comeback
03:36
Schöne med mål og assists i 8-0-sejr
03:36
NBA-tråden
03:24
Madrid-derby endte i nulløsning
03:19
AS Roma
03:01
Madrid-derby endte i nulløsning
02:45
NBA-tråden
02:41
Pogba strålede i sejr og Zlatan-comeback
02:34
Madrid-derby endte i nulløsning
02:14
Madrid-derby endte i nulløsning
01:45
SS Lazio - La prima squadra della capitale
01:42
Zidane forventer Barca-kiks
01:39
Arsenal fik endelig has på Tottenham
01:32
Ibrahimovic efter comeback: Det er specielt
01:31
Sejr sender Gladbach på tredjepladsen
01:24
Madrid-derby endte i nulløsning
01:20
Schöne med mål og assists i 8-0-sejr
01:16
Schöne med mål og assists i 8-0-sejr
01:16
Schöne med mål og assists i 8-0-sejr
01:15
Zidane forventer Barca-kiks
01:12
Perotti og Nainggolan afgjorde Rom-derby
01:10
Zidane forventer Barca-kiks
01:10
Zidane forventer Barca-kiks
00:53
Roma-træner: Nainggolan er en superhelt
00:52
Spørgetråden (?)
00:41