Luk

Keita Baldé vender retur til Italien permanent

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Angers - Monaco
Ligue 1 (01/12)
Oddset 3,25 3,15 2,30
bet365 3,20 3,25 2,30

Cagliari nåede at hente Keita Baldé i AS Monaco tirsdag aften, inden transfervinduet lukkede. Der er tale om en permanent transfer for spilleren.

Cagliari har scoret tre mål i sine første to Serie A-kampe, men det er dog kun blevet til et point i ligaen alligevel.

Nu har de så bragt mere slagkraft til deres angreb med tilføjelsen af den 26-årige senegaleser Keita Baldé fra AS Monaco, der tidligere har vist, at han kan lave mål i Italien.

Den hurtige fløjspiller er hentet ind på en permanent aftale og kommer fra en sæson på udlån til ligarivalerne fra Sampdoria, hvor det i sidste sæson blev til pæne syv mål i 25 kampe.

Før det har Keita også været forbi Inter og Lazio i den italienske Serie A, foruden de 60 kampe og 15 mål han har præsteret for sin forhenværende ejer i Monaco.

Særligt var Keitas sidste sæson i Lazio god, da offensivspilleren her lavede hele 15 mål i 31 Serie A-kampe.

Keita ligner dermed et lille scoop for Cagliari til den nye sæson.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Onsdag 1. december
Tirsdag 30. november